Hvad er fascia? Hvor sidder det i kroppen? Har fascia betydning for din sundhed?

Få alle disse spørgsmål besvaret her på siden.
Billedet viser en mand set bagfra. Man kan se hans muskler og noget, der skal forestille fascia.
Den enkle forklaring

Fascia og dens betydning for kroppen: En dybdegående forståelse

Fascia er mere end blot et lag af bindevæv i kroppen; Det er en kompleks struktur, der har dybtgående betydning for vores fysiske og psykiske velvære. Fra at give kroppen sin form til at spille en afgørende rolle i muskelbevægelse, er fascia en integreret del af kroppens funktionelle integritet.

Fascia: Kroppens grundlæggende struktur

Fascia er en del af den ekstracellulære matrix, der fungerer som en støttende struktur for kroppens forskellige komponenter, herunder: muskler, knogler, nerver, organer og blodårer. Det er et netværk, der omslutter alt i kroppen.

Fascia: Kroppens ''elastik''

Fascia har egenskaben af at virke som en form for "elastik", der absorberer udefrakommende slag og stød, så de vitale dele i kroppen (blandt andet organer) ikke lider overlast.

Man kan trække i en elastik

Hvis vi bruger analogien til en elastisk, kan vi sige: At man kan trække i en elastik, og den vil forsat være elastisk. På samme måde (billedligt forstået) kan Fascia absorbere udefrakommende slag og stød og forsat virke beskyttende.

En elastik har en ydre grænse

Men hvis man yderligere trækker i en elastik, vil den på et tidspunk nå sin ydre grænse. På samme måde (igen billedligt forstået) kan Fascia under vedvarende absorbering af udefrakommende slag og stød på et tidspunkt også nå sin ydre grænse. Konsekvensen heraf er, at Fascia bliver stift, hvilket kan medfører stivhed, ømhed eller smerte i kroppen.

Fascia og muskler: Et samarbejde

Muskler og fascia arbejder tæt sammen. Fascia omgiver og beskytter musklerne, og det giver dem den nødvendige støtte til at fungere effektivt. Fascia har også en vigtig rolle i muskelkontraktion og -afslapning, hvilket gør det til en afgørende faktor i bevægelse og fysisk ydeevne.

Fascias rolle i smerte og lidelse

Fascia spiller en afgørende rolle i kroppens generelle sundhed. Når fascia er spændt eller beskadiget, kan det føre til en række problemer, herunder smerte, stivhed og nedsat bevægelsesevne. Derfor er det vigtigt at forstå fascias rolle i kroppen og tage skridt til at opretholde et sundt og velfungerende fascialt system.

Slag og stød er udfordringer for fascia

På sigt vil udefrakommende slag og stød medføre, at Fascia bliver endnu mere spændt, så en nerve bliver klemt, hvilket er ensbetydende med smerte. Fascia kan tilmed blive spændt omkring blodårer, lymfesystemet, eller organer, hvilket medfører nedsat funktion i det pågældende område. I visse tilfælde kan det bløde bindevæv blive stift på grund af indefrakommende faktorer. Det sker, når binyrerne producerer for meget cortisol, der placerer sig i Fascia (altså bindevæv). Binyrerne producer for meget cortisol, når man er stresset. Smerte i kroppen kan altså være forårsaget af langvarig stress, chok eller traumatiske oplevelser.

Tensegrity: Fascias strukturelle princip

Tensegrity er et koncept, der forklarer, hvordan fascia, muskler, sener, ledbånd og skelet arbejder sammen for at opretholde kroppens strukturelle integritet. Det er et system af spænding og kompression, der holder kroppen i balance og tillader fri bevægelse. Du kan indhente mere viden om tensegrity nedrest på denne side.
Den dybdegående forklaring

Hvad er fascia

Det kan være en fordel at læse indholdet på siden Myofascial Release først, eftersom resten af denne side er en mere videnskabelig udlægning af, hvad fascia er.
Fascia er det samme som: the extracellular matrix ((ECM) (på dansk: den ekstracellulære matrix)) plus de celler, der skaber og vedligeholder det.
På latin betyder matrix: grundmasse, moderstamme, afledt af mater ''moder''.
Fascia er altså grundelementet i kroppen. Det er et sammenhængende net, der strækker sig fra top til tå, og under fostertilværelsen skaber det beskyttende lommer til muskler, knogler, nerver, blodårer, lymfesystem, alle organer og hjernen – hvori tingene kan udvikle sig.
Alt efter hvem man spørger, så består den fascia, der er i og omkring musklerne af 6 eller 12 forskellige lag, og dermed har den type fascia 6 eller 12 forskellige egenskaber. Uoverensstemmelsen i forhold til at angive et præcist antal er, at man dels kan klassificere fascia ud fra dets egenskaber og dels ud fra hvor på kroppen, det er.
Endelig kan man også medregne myofibril, der er vist på modeltegningen nedenunder. Den indeholder en mænge forskellige fascialag.
Det giver mange forskellige fasciatyper og egenskaber. Men en ting er sikkert. Ingen fascia i kroppen er adskilt fra anden fascia. Alt fascia hænger sammen i et stort enhesnet.
For at besvare spørgsmåler, hvad er fascia, kan man simplificere det ved at sige, at fascias struktur minder om en russisk babushka dukke, hvor der er en mindre dukke inden, med en endnu mindre dukke indeni osv.

Myofascia - bindevævet i og omkring musklerne

Billedet viser en muskel og de forskellige fascia lag, der er i en muskel.

Kilde: Anatomy & Physiology

Modelbilledet viser de mange forskellige slags fascialag, som myofascia består af. Fascia eller bindevævet er altså lommer i lommer eller rum med mindre rum indeni. Fra det yderste lag og helt ned på mikro plan.

Tom Myers - Fascia in Movement

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers besvarer spørgsmålene, hvad er fascia, og hvilke egenskaber har det.
Hovedkilden er Tom Myers

De forskellige fascialag fra yderst til inderst

Resten af siden er en dybdegående ressource, der går videre ind i detaljer om de forskellige lag af fascia, deres funktioner, og hvordan de interagerer med andre systemer i kroppen. Der er også en del om fascias rolle i kroppens struktur og funktion, herunder hvordan det påvirker muskler, nerver, og blodkar. Siden indeholder desuden flere videoer og modelbilleder for at illustrere de forskellige koncepter.

Retikulære Dermis

Man skal igennem mange lag døde hudceller, inden man kommer til Dermis. Bortset fra øjnene er det Retikulære Dermis det yderste levende hudlag. Det er et meget – meget tyndt lag fascia.

Superficial Fascia

Superficial Fascia (på dansk den overfladiske fascia) er det nederste/inderste lag af huden. Det er til stede næsten overalt i kroppen og består hovedsageligt af løst areolar fedtholdigt og adipose bindevæv. Det er denne bindevævstype, der primært giver kroppen sin form. Ofte har kvinder et tykkere lag end mænd.
I bindevævslaget er der lommer eller rum. Dem kalder man også for opbevaringsmedium. Lommerne eller rummene består af fedt og vand, og på den måde bliver organer og kirtler isolerede/polstret og beskyttet. Hvorimod lymfer, nerver og blodkar, vener og arterier passerer igennem. De dele bliver beskyttet af fascialaget Deep Fascia.

Fascia - bindevævet i og omkring mulskerle

Billedet viser en tegneserie figur, hvor man kan trække i fascia.

Kilde: Ukendt

Modelbilledet viser, hvordan to spændinger i Fascia kan påvirke kroppen. Det er selvfølgelig kun et tænkt eksempel for at vise, at Fascia/bindevævet har egenskaben af at være en form for elastik, der trækker i de omkringliggende områder. I den virkelige verden er det lidt mere kompliceret. Der kan jo ligge mange små uheld, slag og stød gemt i kroppen. For eksempel, hvis man har haft en karriere som håndboldspiller.

Tom Myers - Human Anatomy 2.0

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller om, hvordan man tidligere så på kroppen og dens enkelte dele frem for at at se på helheden.

Deep Fascia/Fascia Profundis

Deep Fascia (på dansk den dybe fascia) er et lag med tæt fibrøst bindevæv, der omgiver alle muskler, knogler, brusk, nerver og blodkar i kroppen. Den har en høj massefylde af elastinfibre, der bestemmer dens udstrækning og elasticitet.
Deep Fascia blev oprindeligt betragtet som hovedsagelig avaskulær (uden blodkarforsyning), men nyere undersøgelser har ikke bare påvist en rig tilstedeværelse af tynde blodkar, men også at Deep Fascia har mange sensoriske receptorer.
Alt efter hvor på kroppen denne fascia type er, har den forskellige navne. Eksempler på forskellige slags Deep Fascia er: Fascia Lata, Fascia Cruris, Brachial Fascia, Plantar Fascia, Thoracolumbar Fascia og Bucks Fascia.
Udover at ''pakke sig'' om musklerne, inddeler Deep Fascia (nu kaldet Intermuskulær Septum) de individuelle muskler i grupper. Inde i de lommer, er der er en glidende overgang mellem Deep Fascia og de mere specialiserede mukel-fasciatyper epimysium, perimysium og endomysium.

Fascia - bindevævet i og omkring mulskerle

Billedet nedenfor viser, hvordan Deep Fascia pakker de enkelte muskler ind i lommer.

Kilde: Ukendt

Billedet nedenfor viser, hvordan Deep Fascia pakker de enkelte muskler ind i lommer.

Tom Myers - How To Have Healthy Fascia

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller om, hvordan man kan styrke fascia.

Myofascia

Myofascia er en fællesbetegnelse for den fascia, der er i og omkring musklerne og består af fibrøst bindevæv, der indeholder tætpakkede bundter af kollagenfibre. Disse fibre er orienteret i bølgende mønstre parallelt med musklens trækretning.
Myofascia er det samme som: muskler og biomekanisk fascia sat sammen, hvilket er det sammen som fasciatyperne: epimysium, perimysium og endomysium.

Epimysium

Billedet viser, hvordan Epimysium pakker sig om en muskel.

Kilde: Tom Myers

Epimysiet adskiller muskler fra andet væv eller organer, hvilket giver musklerne mulighed for at bevæge sig uafhængigt og frit. Det er de røde og hvide striber, der er Epimysiet.
Fasciatypen holder sammen musklen, så den kan bevare sin strukturelle integritet både før, under og efter, at musklen har foretaget en sammentrækning - også ved meget kraftige sammentrækning.

Perimysium

Billedet viser, hvordan fasciatype Perimysium pakker sig om den okkerfarvede fascikel.

Kilde: Tom Myers

I skeletmuskulaturen er muskelfibrerne organiseret i forskellige bundter. De kaldes for fascicle, og er omgivet af fascialaget perimysium. Denne opbygning giver nervesystemet mulighed for at udløse specifikke bevægelser af en muskel. Det sker ved at aktivere en undergruppe af muskelfibre inden i en muskels fascikel. Billedet viser, hvordan den tynde hvide fasciatype Perimysium pakker sig om den okkerfarvede fascikel.

Endomysium

Billedet nedenfor viser på microplan, hvordan endomysium adskiller de enkelte muskelfibre.

Kilde: Peter P. Purslow. Billedet er fra 1994

Inde i hver fascicle er muskelfiberne indkapslet i tynde bindevævslag. De består af kollagen og retikulære fibre kaldet endomysium. Denne fasciatype omgiver den ekstracellulære matrix af celler og spiller en stor rolle i overførsel af energi fra muskelfibrene.

Visceral Fascia

Visceral fascia er den fasciatype, der omgiver organer i bindevævsmembraner. Der er altså tale om hulrum til for eksempel maven, lungerne og hjertet. Hvert organ er dækket af et dobbelt lag fascia, og disse lag adskilles af en tynd serøs membran. Viscerale Fascia har mange navne alt efter om det er maven, lungerne, hjertet eller andet, det omslutter. Denne fasciatype er væsentlig mindre strækbar end Myofasciaen i musklerne.

Anatomy Trains

Tom Myers' forståelse af begrebet Anatomy Trains: almindelige kraftoverførselsveje gennem myofascia.
Dermed er fascia fleksibelt og i stand til at modstå store spændingskræfter, indtil de bølgende mønstre af kollagenfibre er blevet rettet ud af trækkraften fra musklerne. Kollagenfibrerne produceres af fibroblaster placeret i fascia.

Endomysium

Modelbilledet nedenfor viser fleksibiliteten i fascia, når en muskel aktiveres af trækkraften.

Fascia model: af Dr. JC Guimberteau

Modelbilledet viser fleksibiliteten i fascia, når en muskel aktiveres af trækkraften.

Tom Myers - Introdution to Anatomy Trains

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller og ikke mindst viser, hvordan rigtigt fascia/bindevæv ser ud i kroppen.

Fascias funktion

Før i tiden blev fascia traditionelt betragtet som passive strukturer, der overfører mekanisk spænding genereret af muskulær aktivitet. Men nyere forskning har påvist, at sundt fascia (fascia der ikke er spændt) i og omkring muskler medvirker til at reducere friktion af muskelbevægelsen, hvilket tilmed medfører, at nerver og blodkar frit kan passerer igennem og mellem muskler.

Fascia på mikro plan

Billedet nedenfor viser, hvordan fascia/bindevæv kan se ud på mikro plan.

Kilde: Ukendt

Billedet viser, hvordan fascia/bindevæv kan se ud på mikro plan.

Dr. Jean-Claude Guimberteau - video fra 2005

Nedenfor er der en videoen Strolling under the skin fra 2005, hvor Dr. Jean-Claude Guimberteau viser, hvordan Fascia/bindevævet serud i en levende krop, og hvordan det bevæger sig.
Information

Tensegrity

Begrebet Tensegrity blev opfundet af arkitekt, professor, opfinder og forfatter Buckminster Fuller i 1960'erne som et portmanteau (en engelsk sprogvidenskabelig betegnelse for nye ord, der kombinerer to betydninger) af "tensional og integritet" (på dansk tensional/spænding og integritet).
Tensional integritet eller flydende kompression er et strukturelt princip baseret på et system af isolerede komponenter under kompression i et netværk af kontinuerlig spænding.
Netværket er arrangeret på en sådan måde, at de komprimerede elementer (normalt stænger eller stivere) ikke berører hinanden, mens spændte elementer (normalt kabler eller sener) afgrænser systemet rumligt.
I en anatomisk sammenhæng bruges begrebet som en forklaringsmodel til at forstå den reelle sammenhæng i relationen: fascia-muskler-sener-ledbånd-skelet. I en sund krop (hvor fascia ikke er spændt) er alle dele i kroppen velafbalanceret i forhold til hinanden. Men eftersom alt i kroppen hænger sammen, vil en spænding i fascia ét sted kunne give en spænding et andet sted i kroppen. En spænding der potentiel kan medfører smerte.
Billederne nedenfor viser 3 konstruktioner, der bygger på Tensegrity princippet. Det er:
Frei Otto's Flexible Column fra 1963. Et bevægeligt torn.
Tom Flemons model af rygsøjlen. Bygget af træ og elastikker.
Og et modelbillede af rygsøjlen. Bygget af plast.
Billedet viser konstruktionsprincippet Tensegrity i form af Frei Otto's Flexible Column fra 1963.
Billedet viser konstruktionsprincippet Tensegrity i form af Tom Flemons model af rygsøjlen.
Billedet viser konstruktionsprincippet Tensegrity i form af et modelbillede af rygsøjlen.

Tom Myers - What Is It?

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller om, hvordan kroppen er struktureret.