Fascia

Det kan være en fordel at læse indholdet på siden Myofascial Release først, eftersom denne side er en mere videnskabelig udlægning af, hvad fascia er.

Fascia er det samme som: the extracellular matrix ((ECM) (på dansk: den ekstracellulære matrix)) plus de celler, der skaber og vedligeholder det.

På latin betyder matrix: grundmasse, moderstamme, afledt af mater ''moder''.

Fascia er altså grundelementet i kroppen. Det er et sammenhængende net, der strækker sig fra top til tå, og under fostertilværelsen skaber det beskyttende lommer til muskler, knogler, nerver, blodårer, lymfesystem, alle organer og hjernen – hvori tingene kan udvikle sig.

Alt efter hvem man spørger, så har fascia 6 eller 12 forskellige lag, og dermed har fascia 6 eller 12 forskellige egenskaber. Uoverensstemmelsen i forhold til at angive et præcist antal er, at man dels kan klassificere fascia ud fra dets egenskaber og dels ud fra hvor på kroppen, det er.

Endelig kan man også medregne Myofibril, der er vist på modeltegningen nedenunder. Den indeholder cirka 5 forskellige fascialag.

Det giver mange forskellige fasciatyper og egenskaber. Men en ting er sikkert. Ingen fascia i kroppen er adskilt fra anden fascia. Alt fascia hænger sammen i et stort enhesnet.

For at simplificere det kan man sige, at fascias struktur minder om en russisk babushka dukke, hvor der er en mindre dukke inden, med en endnu mindre dukke indeni osv.

Modelbilledet nedenfor viser mange forskellige fascialag.

Kilde Anatomy & Physiology

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller om fascia og dets mange egenskaber.

Nedenfor gennemgår jeg nogle af fascialagene. Hovedkilden er Tom Myers.

De forskellige fascialag
fra yderst til inderst

Retikulære Dermis

Man skal igennem mange lag døde hudceller, inden man kommer til Dermis. Bortset fra øjnene er det Retikulære Dermis det yderste levende hudlag. Det er et meget – meget tyndt lag fascia.

Superficial Fascia

Superficial Fascia (på dansk den overfladiske fascia) er det nederste/inderste lag af huden. Det er til stede næsten overalt i kroppen og består hovedsageligt af løst areolar fedtholdigt og adipose bindevæv. Det er denne bindevævstype, der primært giver kroppen sin form. Ofte har kvinder et tykkere lag end mænd.

I bindevævslaget er der lommer eller rum. Dem kalder man også for opbevaringsmedium. Lommerne eller rummene består af fedt og vand, og på den måde bliver organer og kirtler isolerede/polstret og beskyttet. Hvorimod lymfer, nerver og blodkar, vener og arterier passerer igennem. De dele bliver beskyttet af fascialaget Deep Fascia.

Modelbilledet nedenfor viser, hvordan to spændinger i Fascia kan påvirke kroppen. Det er selvfølgelig kun et tænkt eksempel for at vise, at Fascia/bindevævet har egenskaben af at være en form for elastik, der trækker i de omkringliggende områder. I den virkelige verden er det lidt mere kompliceret. Der kan jo ligge mange små uheld, slag og stød gemt i kroppen. For eksempel, hvis man har haft en karriere som håndboldspiller.

Kilde: Ukendt

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller om, hvordan man tidligere så på kroppen og dens enkelte dele frem for at at se på helheden.

Deep Fascia/Fascia Profundis

Deep Fascia (på dansk den dybe fascia) er et lag med tæt fibrøst bindevæv, der omgiver alle muskler, knogler, brusk, nerver og blodkar i kroppen. Den har en høj massefylde af elastinfibre, der bestemmer dens udstrækning og elasticitet.

Deep Fascia blev oprindeligt betragtet som hovedsagelig avaskulær (uden blodkarforsyning), men nyere undersøgelser har ikke bare påvist en rig tilstedeværelse af tynde blodkar, men også at Deep Fascia har mange sensoriske receptorer.

Alt efter hvor på kroppen denne fascia type er, har den forskellige navne. Eksempler på forskellige slags Deep Fascia er: Fascia Lata, Fascia Cruris, Brachial Fascia, Plantar Fascia, Thoracolumbar Fascia og Bucks Fascia.

Udover at ''pakke sig'' om musklerne, inddeler Deep Fascia (nu kaldet Intermuskulær Septum) de individuelle muskler i grupper. Inde i de lommer, er der er en glidende overgang mellem Deep Fascia og de mere specialiserede mukel-fasciatyper epimysium, perimysium og endomysium.

Billedet nedenfor viser, hvordan Deep Fascia pakker de enkelte muskler ind i lommer.

Kilde: Ukendt

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller om, hvordan man kan styrke fascia.

Myofascia

Myofascia er en fællesbetegnelse for den fascia, der er i og omkring musklerne og består af fibrøst bindevæv, der indeholder tætpakkede bundter af kollagenfibre. Disse fibre er orienteret i bølgende mønstre parallelt med musklens trækretning.

Myofascia er det samme som: muskler og biomekanisk fascia sat sammen, hvilket er det sammen som fasciatyperne: epimysium, perimysium og endomysium.

Epimysium

Epimysiet adskiller muskler fra andet væv eller organer, hvilket giver musklerne mulighed for at bevæge sig uafhængigt og frit.

Fasciatypen holder sammen musklen, så den kan bevare sin strukturelle integritet både før, under og efter, at musklen har foretaget en sammentrækning - også ved meget kraftige sammentrækning.

Billedet nedenfor viser, hvordan Epimysium pakker sig om en muskel. Det er de røde og hvide striber, der er Epimysiet.

Kilde:Tom Myers

Perimysium

I skeletmuskulaturen er muskelfibrerne organiseret i forskellige bundter. De kaldes for fascicle, og er omgivet af fascialaget perimysium. Denne opbygning giver nervesystemet mulighed for at udløse specifikke bevægelser af en muskel. Det sker ved at aktivere en undergruppe af muskelfibre inden i en muskels fascikel.

Billedet nedenfor viser, hvordan den tynde hvide fasciatype Perimysium pakker sig om den okkerfarvede fascikel.

Kilde:Tom Myers

Endomysium

Inde i hver fascicle er muskelfiberne indkapslet i tynde bindevævslag. De består af kollagen og retikulære fibre kaldet endomysium. Denne fasciatype omgiver den ekstracellulære matrix af celler og spiller en stor rolle i overførsel af energi fra muskelfibrene.

Billedet nedenfor viser på microplan, hvordan endomysium adskiller de enkelte muskelfibre.

Kilde: Peter P. Purslow. Billedet er fra 1994

Visceral Fascia

Visceral fascia er den fasciatype, der omgiver organer i bindevævsmembraner. Der er altså tale om hulrum til for eksempel maven, lungerne og hjertet. Hvert organ er dækket af et dobbelt lag fascia, og disse lag adskilles af en tynd serøs membran. Viscerale Fascia har mange navne alt efter om det er maven, lungerne, hjertet eller andet, det omslutter. Denne fasciatype er væsentlig mindre strækbar end Myofasciaen i musklerne.

Anatomy Trains

Tom Myers' forståelse af begrebet Anatomy Trains: almindelige kraftoverførselsveje gennem myofascia.

Dermed er fascia fleksibelt og i stand til at modstå store spændingskræfter, indtil de bølgende mønstre af kollagenfibre er blevet rettet ud af trækkraften fra musklerne. Kollagenfibrerne produceres af fibroblaster placeret i fascia.

Modelbilledet nedenfor viser fleksibiliteten i fascia, når en muskel aktiveres af trækkraften.

Fascia Photo af Dr. JC Guimberteau

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller og ikke mindst viser, hvordan rigtigt fascia/bindevæv ser ud i kadavere.

Fascias funktion

Før i tiden blev fascia traditionelt betragtet som passive strukturer, der overfører mekanisk spænding genereret af muskulær aktivitet. Men nyere forskning har påvist, at sundt fascia (fascia der ikke er spændt) i og omkring muskler medvirker til at reducere friktion af muskelbevægelsen, hvilket tilmed medfører, at nerver og blodkar frit kan passerer igennem og mellem muskler.

Billedet nedenfor viser, hvordan fascia/bindevæv kan se ud på mikro plan.

Kilde: Ukendt

Nedenfor er der en videoen Strolling under the skin fra 2005, hvor Dr. Jean-Claude Guimberteau viser, hvordan Fascia/bindevævet serud i en levende krop, og hvordan det bevæger sig.

Hvis du er interesseret i at se flere videoer om fascia på micro plan, kan du finde dem på Dr. Jean-Claude Guimberteaus hjemmeside.

Tensegrity

Begrebet Tensegrity blev opfundet af arkitekt, professor, opfinder og forfatter Buckminster Fuller i 1960'erne som et portmanteau (en engelsk sprogvidenskabelig betegnelse for nye ord, der kombinerer to betydninger) af "tensional og integritet" (på dansk tensional/spænding og integritet).

Tensional integritet eller flydende kompression er et strukturelt princip baseret på et system af isolerede komponenter under kompression i et netværk af kontinuerlig spænding.

Netværket er arrangeret på en sådan måde, at de komprimerede elementer (normalt stænger eller stivere) ikke berører hinanden, mens spændte elementer (normalt kabler eller sener) afgrænser systemet rumligt.

I en anatomisk sammenhæng bruges begrebet som en forklaringsmodel til at forstå den reelle sammenhæng i relationen: fascia-muskler-sener-ledbånd-skelet. I en sund krop (hvor fascia ikke er spændt) er alle dele i kroppen velafbalanceret i forhold til hinanden. Men eftersom alt i kroppen hænger sammen, vil en spænding i fascia ét sted kunne give en spænding et andet sted i kroppen. En spænding der potentiel kan medfører smerte.

Billederne nedenfor viser 3 konstruktioner, der bygger på Tensegrity princippet. Det er:

Frei Otto's Flexible Column fra 1963. Et bevægeligt torn.
Tom Flemons model af rygsøjlen. Bygget af træ og elastikker.
Og et modelbillede af rygsøjlen. Bygget af plast.

Nedenfor er der en video, hvor Tom Myers fortæller om, hvordan kroppen er struktureret.