Her er en video, hvor jeg fortæller lidt om stress

Stressbehandling

Hvad er stress, og hvordan bliver man stressfri

Ofte hører jeg en person sige, ''åh - jeg er så stresset.'' Personen, jeg taler med, har ikke tid til at foretage sig andet end de daglige rutiner. Det er efter min overbevisning en forkert anvendelse af ordet stresset. Som jeg ser det, så har personen bare travlt.

Men hvad vil det så sige at være stresset?
Det ved man ikke, hvis ikke man har oplevet det.

Hvis du har oplevet, at det er fuldstændig umuligt at stå op om morgen, eller at du pludselig begynder græde over ingenting, eller hvis du har uforklarlige smerter i kroppen, så er det sandsynligvis tegn på, at der en stress tilstand eller stress reaktion i kroppen. Det kan være slemt nok. Men den egentlige stress (altså den farlige) er noget helt andet.

I den tilstand lider man af søvnløshed. De pludselige humørsvinger er blevet til en følelse af udbrændthed eller angst anfald. De uforklarlige smerter er blevet til vedvarende kroniske smerter.

Årsagen til at man er stresset
Årsagen til alle de forskellige stress niveauer eller stress tilstande skyldes negative oplevelser med omverdenen. Der kan være tale om vedvarende mobning på arbejdspladsen fra en overordnet. Der kan være tale om en generel usikkerhed omkring en svingende indkomst eller omskiftelige levevilkår. Der kan være tale om en oplevelse af, at man ikke er god nok. Endelig kan følelser som skam, skyld, selvbebrejdelse eller ligefrem selvhad også være på spil.

Den biologiske reaktion på negative oplevelser fra omverdenen er, at binyrerne begynder at producere for meget cortisol, fordi det sympatiske nervesystem er aktivt. Populært siger man, at kroppen er i en tilstand af alarmberedskab. Under normale omstændigheder er det ikke farligt, hvis man i løbet af et døgn også kommer ind i en hviletilstand, hvor det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret, for så kan kroppen skille sig af med cortisolen.

Men er man presset af omgivelserne, uden at man også kommer man ind i den vigtige hviletiltand, hvor det parasympatiske nervesystem er aktiveret, så begynder cortisolen at hobe sig op i kroppen.

Cortisolen placerer sig i bindevævet. Derfor bliver man træt. Det påvirker humøret. Og bindevævet bliver spændt, hvilket resulterer i, at bindevævet klemmer på nerveenderne, og det giver smerter.

Man kan altså blive stressfri ved at få bindevævet løsnet.

Nedenfor er der en video, der illustrerer, hvordan den alvorlige stresstilstand kan opleves.

Nedenfor er der en video, hvor social psykolog Amy Cuddy fortæller om, hvordan nonverbal kropsskrog måske kan være med til at forme personligheden.

En mere videnskabelig forklaring på, hvad er stress

I den klassiske måde at beskrive stress på, siger man, at det er det parasympatiske nervesystem, der normalisere forholdene i kroppen, når en fare er drevet over. I den sammenhæng er den vigtigste transmitter acetylcholin. Tilstanden kaldes for: Rest, Repose, Repair and Restore (På dansk: Hvile, Gentage, Reparere og Gendanne).

Modsat siger man, at det er det sympatiske nervesystem, der gør det muligt for kroppen at reagere målrettet og hurtigt, hvis en fare skulle dukke op. I den sammenhæng er ét af de vigtigste transmittere adrenalin. Tilstanden kaldes for: Fight, Flight or Freeze respons (På dansk: Kæmpe, Flygte eller Stivne respons/reaktion).

Desværre eksisterer der på nuværende tidspunk ingen entydig definition på, hvad stress egentligt er. Alligevel kan fænomenet beskrives ud fra de 3 videnskaber ''Den Traditionelle'', Psykoterapien og Osteopatien. Den kan læse mere om de 3 videnskaber på siden Hvad siger videnskaben.

Måske er stress i sig selv neutralt. I så fald kan man sige, at stress er kroppens måde at reagere på overfor en signifikant ændring fra omverdenen – om denne ændring så er positiv eller negativ afhænger af, hvordan ændringen opleves.

Nedenfor er der en video, hvor den amerikanske neuroendokrinologiske forsker Robert Morris Sapolsky fortæller om sine undersøgelser af stress. Det kan i øvrigt varmt anbefales at se andre videoer med Sapolsky.

Inspireret af Tom Myers og Moshe Feldenkrais vil jeg nedenfor redegøre for, hvordan man også kan beskrive stress.

3 reaktionsmåder

1:
Der er den gavnlige stress, hvor man konfronterer. Den kaldes for Eustress.
Man møder en forandring → man tilpasser sig den nye situation→ og alt er godt.

Eksempel.
Man er til koncert for første gang med symfoniorkesteret → man bliver bjergtaget af musikken → og får en fantastisk oplevelse.

Eksempel.
Man bliver præcenteret for nyt læringsindhold → man tilegner sig dette nye indhold → og alt er godt.

2:
Der er den gavnlige stress, hvor man undgår. Den kaldes for Eustress.
Man møder en forandring → den nye situation tilpasser sig til, hvad man vil→ og alt er godt.

Eksempel.
Regeringens nye lovforslag vil skade mange mennesker → man deltager i en protestdemonstration foran Christiansborg, og regeringen trækker lovforslaget tilbage → og alt er godt.

Eksempel.
Man kommer hen til sin bil og opdager, at man har fået en parkeringsbøde → man er overbevist om, at det beror på en fejl og går derfor i rette med parkeringsselvskabet → og alt er godt.

3:
Det er den skadelige stress, hvor man underkaster sig. Den kaldes for Distress

(Ikke at forveksle med Destress, der er det modsatte).
Man møder en forandring → men der sker ingenting. Man tilpasser sig ikke den nye situation, og den nye situation tilpasser sig ikke til, hvad man vil → hvilket kan føre til den alvorlige/farlige stress, fordi der konstant er en konkligt.

Eksempel.
Man er i zoologisk have, og med et sår man ansigt til ansigt foran den løsslupne tiger → man bliver lammet af panik → men overlever (hvis man er heldig).

Eksempel.
Man bliver mødt af nye krav/tiltag fra ledelsen → kravene/tiltagene harmonerer imidlertid ikke med den oprindelige jobbeskrivelse, og man vælger at forholde sig passiv overfor de nye krav/tiltag → hvilket fører til yderligere krav/tiltag og måske endog tilsyn fra ledelsen.

Forklaring
Årsagen til at man ikke reagerer/handler kan være, at man befinder sig i en situation, hvor man:
  1: ikke kan reagere
  2: ikke tør reagere
  3: ikke vil reagere
  4: ikke ved, hvordan man skal reagere.

Det er den sidstnævnte form for reaktion, der fører til den skadelige stress,
fordi signaler fra hjernen om at ''gøre noget'' ikke bliver fulgt op af en kropslig reaktion/handling.

Sagt på en anden måde; Hvis man befinder sig i en situation, hvor man skal ''kæmpe eller flygte'',
bliver det sympatiske nervesystem aktiveret (adrenalin og andre transmittere), hvilket er godt.

Men hvis man ikke reagere kropsligt, bliver det parasympatiske nervesystem ikke aktiveret.
Det medfører, at adrenalinen og de andre transmittere forbliver i kroppen, og det er skadeligt.

Hvis dette mønster får lov til at gentage sig,
er det de ''ikke gennemførte handlinger'', der på sigt bliver til stress.

Moshe Feldenkrais

Under normale forhold bliver man stimuleret ude fra til at foretage en handling.

Eksempel.
Man ser en fodboldkamp, og Danmark scorer → man bliver begejstret → og tænker, vi har vundet → man rejser sig op og jubler.

Eksempelet med tigeren igen.
Man er i zoologisk have, og med et sår man ansigt til ansigt foran den løsslupne tiger → man bliver bange → man tænker jeg må væk, men jeg kan ikke → man bliver lammet.

Moshe Feldenkrais beskriver det på følgende måde:
sansning af omverdenen → følelse → tanke → handling

Det er brud i denne kæde af begivenheder (hyppigst sker bruddet imellem tanke og handling), der giver emotionelle forstyrrelser, hvilket kan karakteriseres som en stresstilstand (chok eller traumer).

Det kan på nuværende tidspunkt ikke bevises, men heller ikke modbevises, at chok eller traumer ligger lagret i kroppen. Ikke desto mindre kan behandling med Myofascial Release løsne op for spændingerne i kroppen, så man får en mere harmonisk kontakt til kroppen.

Et filosofisk perspektiv

Endelig kan man også sige, at hvis de indre forventninger (baseret på tilligere oplevelser), ikke bliver repræsenteret/genfundet i virkeligheden, skaber denne uoverensstemmelse stress. Det skyldes, at ingen er i reel kontakt med den virkelige verden. Det eneste, vi kan forholde os til, er de indre billeder baseret på sanset data.