Højt Blodtryk: Forståelse af årsager og alternative behandling

Hvad er højt blodtryk biologisk set i de tilfælde, hvor der ikke er nogen åbenlys årsag?
Hvad er den biologisk forklaring på, at stress kan give højt blodtryk?
Hvad er den eller de psykologiske årsager til højt blodtryk?
Behandling af højt blodtryk med Myofascial Release.
Billedet viser et anatomi billede, der illustrerer højt blodtryk.
Ring på 26 22 09 17
Den korte forklaring

Indledning

Højt blodtryk (hypertension) betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt. Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80 mmHg, mens højt blodtryk defineres som 140/90 mmHg eller derover. Forhøjet blodtryk er en af de hyppigste årsager til hjerte-kar-sygdomme og belaster både hjerte og blodkar. Når du anstrenger dig fysisk eller oplever psykisk stress, stiger dit blodtryk normalt midlertidigt. Men et vedvarende højt blodtryk kan føre til alvorlige helbredsproblemer som hjerteinfarkt, hjerneblødning og nyresygdomme. I omkring 95% af tilfældene diagnosticeres det, der kaldes "essentiel hypertension", hvor der ikke kan påvises en specifik medicinsk årsag til tilstanden. Denne artikel undersøger de biologiske og psykologiske mekanismer bag essentiel hypertension og ser på alternative behandlingsformer, med særligt fokus på Myofascial Release, Neuro-Lingvistisk Programmering (NLP) og Protreptik.
Den lange forklaring

Hvad er for højt blodtryk biologisk set i de tilfælde, hvor der ikke er nogen åbenlys årsag?

Essentiel hypertension, også kaldet primær hypertension, er karakteriseret ved forhøjet blodtryk uden en specifik identificerbar årsag. Selvom der ikke er én enkelt årsag, er der flere biologiske mekanismer, som er involveret i udviklingen af denne tilstand.

Biologiske mekanismer ved essentiel hypertension

På et grundlæggende niveau opstår højt blodtryk, når der er øget modstand i blodkarrene eller når hjertet pumper med større kraft. Ved essentiel hypertension spiller flere faktorer sammen:
1.
Vaskulær funktion: Blodkarrenes evne til at trække sig sammen og udvide sig er afgørende for blodtrykket. Ved essentiel hypertension ses ofte en nedsat elasticitet i arterievæggene og en øget modstand i de små arterioler Clinicalhypertension.biomedcentral (1).
Kilde: https://clinicalhypertension.biomedcentral.com.
2.
Renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS): Dette hormonsystem spiller en central rolle i reguleringen af blodtrykket. En overaktivitet i RAAS kan føre til øget væskeretention og karkonstriktion, hvilket begge øger blodtrykket.
Kilde: https://www.cardio.dk.
3.
Det sympatiske nervesystem: En overaktivitet i det sympatiske nervesystem kan føre til vedvarende forhøjet blodtryk gennem øget hjertefrekvens og karkonstriktion.
Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov.
4.
Genetiske faktorer: Forskning viser, at genetiske varianter kan påvirke blodtryksreguleringen. Specifikke genvarianter kan ændre følsomheden over for salt, påvirke RAAS eller ændre blodkarrenes struktur og funktion.
Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov.
5.
Inflammation og oxidativt stress: Kronisk inflammation og oxidativt stress kan skade blodkarrene og bidrage til udviklingen af hypertension.
Kilde: https://www.ahajournals.org.
Det er vigtigt at forstå, at essentiel hypertension typisk udvikles over tid og involverer et komplekst samspil mellem disse biologiske mekanismer. Livsstilsfaktorer som overvægt, fysisk inaktivitet, højt saltindtag og alkoholforbrug kan forstærke disse mekanismer og dermed øge risikoen for udvikling af højt blodtryk.
Kilde: https://www.sundhed.dk.

Biologisk forbindelse fra stress, til binyrerne, cortisol, fascia og højt blodtryk

Billedet viser et anatomi billede, der illustrerer den biologisk årsag til højt blodtryk.

Stress-respons i kroppen

Når kroppen oplever stress, aktiveres to primære systemer: det sympatiske nervesystem (som giver den umiddelbare "kamp eller flugt"-reaktion) og hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen (HPA-aksen), som håndterer langvarig stress.
Kilde: https://www.schwarzkropsterapi.dk.

Binyrernes rolle og cortisolproduktion

Ved stress frigiver hypothalamus et hormon, som stimulerer hypofysen til at frigive adrenokortikotropt hormon (ACTH). Dette hormon stimulerer binyrerne, som sidder på toppen af nyrerne, til at producere og frigive stress-hormonet cortisol.
Kilde: https://www.anatomia.dk.
Cortisol er et livsvigtigt hormon, der regulerer flere funktioner i kroppen, herunder:
  1. Metabolisme af sukker, protein og fedt.
  2. Regulering af immunsystemet.
  3. Regulering af blodtryk.
  4. Respons på fysisk og psykisk stress.
Ved akut stress er cortisol gavnligt og hjælper kroppen med at håndtere situationen. Men ved kronisk stress kan vedvarende høje cortisol-niveauer have negative konsekvenser.
Kilde: https://my.clevelandclinic.org.

Hvordan cortisol påvirker fascia

Fascia er et bindevæv, der omgiver muskler, organer, knogler og nerver. Det danner et netværk gennem hele kroppen og har flere vigtige funktioner, herunder:
  1. Giver strukturel støtte.
  2. Skaber glidende overflader mellem væv.
  3. Formidler kraftoverførsel.
  4. Indeholder receptorer, der bidrager til proprioception.
Forskning viser, at cortisol kan påvirke fascia på flere måder:
1.
Biokemiske ændringer: Forhøjet cortisol kan gøre fascia mindre smidig og elastisk. Cortisol påvirker produktionen af kollagen, som er en hovedkomponent i fascia, hvilket kan føre til stivhed og nedsat funktion.
Kilde: https://mayerwellness.com.
2.
Øget spænding: Cortisol kan øge muskelspændinger, hvilket indirekte påvirker fascien omkring musklerne.
Kilde: https://www.heartandbonesyoga.com.
3.
Inflammation: Cortisol har en kompleks rolle i forhold til inflammation. Ved normal funktion virker cortisol anti-inflammatorisk, men ved kronisk stress kan der opstå en form for cortisol-resistens, hvor det inflammatoriske respons øges.
Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov.
4.
Væskebalance: Cortisol påvirker væskebalancen i kroppen, hvilket kan påvirke hydreringen af fascien. En dehydreret fascia er mindre elastisk og funktionel.
Kilde: https://fasciaguide.com.

Forbindelsen til højt blodtryk

Sammenhængen mellem stress, cortisol, fascia og højt blodtryk involverer flere mekanismer:
1.
Direkte effekt af cortisol på blodtryk: Cortisol øger blodtrykket direkte ved at øge følsomheden af blodkarrene over for katekolaminer (adrenalin og noradrenalin), hvilket fører til karkonstriktion og øget vaskulær modstand Hypertension.
Kilde: https://www.ahajournals.org.
2.
Fascia og regulering af blodkar: Forskning tyder på, at fascia spiller en rolle i reguleringen af det perifere kredsløb. Spændt eller dysfunktionel fascia kan påvirke blodkarrenes evne til at udvide sig og trække sig sammen korrekt, hvilket kan bidrage til højt blodtryk.
Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov.
3.
Fascial spænding og sympatisk aktivering: Spændinger i fascia kan stimulere mekanoreceptorer, der aktiverer det sympatiske nervesystem, hvilket øger hjertefrekvensen og blodtrykket.
Kilde: http://www.kptjournal.org.
4.
Kronisk inflammation: Langvarig stress og forhøjet cortisol kan føre til kronisk lavgradig inflammation, som skader blodkarrene og bidrager til udviklingen af hypertension.
Kilde: https://www.imrpress.com.
Studier har vist, at personer med kronisk stress har højere risiko for at udvikle hypertension, og at dette delvist kan forklares gennem disse mekanismer.
Kilde: https://videnskab.dk.

Psykologiske årsager til højt blodtryk frem for andre lidelser

Et interessant spørgsmål er, hvorfor nogle personer udvikler højt blodtryk som respons på stress, mens andre udvikler andre stress-relaterede lidelser som irritabel tarmsyndrom, migræne eller angst. Der er flere psykologiske faktorer, der kan spille ind:

Personlighedstræk og stressrespons

Forskere har identificeret visse personlighedstræk, der er forbundet med øget risiko for hypertension:
1.
Type A-personlighed: Personer med type A-personlighed, karakteriseret ved konkurrencementalitet, utålmodighed og fjendtlighed, har vist sig at have højere risiko for at udvikle hypertension.
Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov.
2.
Neurotisk adfærd: Studier tyder på, at der kan være en årsagssammenhæng mellem diastolisk blodtryk og neurotiske personlighedstræk.
Kilde: https://www.medicalnewstoday.com.
3.
Undertrykt vrede: Personer, der har tendens til at undertrykke vrede eller frustration, kan have højere risiko for at udvikle hypertension sammenlignet med dem, der udtrykker deres følelser.
Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov.

Psykofysiologiske mekanismer

Forskellige psykologiske faktorer påvirker forskellige fysiologiske systemer, hvilket kan forklare, hvorfor stress manifesterer sig som hypertension hos nogle og som andre lidelser hos andre:
1.
Autonomt nervesystem: Individuelle forskelle i det autonome nervesystems reaktion på stress kan påvirke, om en person primært udvikler kardiovaskulære, gastrointestinale eller andre symptomer.
Kilde: https://www.ahajournals.org.
2.
HPA-akse reaktivitet: Variation i HPA-aksens reaktivitet på stress kan forklare forskellene i stressmanifestationer. Personer med mere reaktive binyrer kan producere mere cortisol under stress, hvilket øger risikoen for hypertension.
Kilde: https://www.nature.com.
3.
Kognitiv vurdering: Den måde, hvorpå en person kognitivt vurderer stressfulde situationer, kan påvirke den fysiologiske respons. Personer, der opfatter situationer som mere truende eller ukontrollerbare, kan have stærkere kardiovaskulære reaktioner.
Kilde: https://www.helpguide.org.

Beskyttende psykologiske faktorer

Interessant nok har forskning også identificeret psykologiske faktorer, der kan beskytte mod udviklingen af hypertension:
1.
Psykologisk modstandsdygtighed: Personer med høj psykologisk modstandsdygtighed har bedre evne til at håndtere stress og mindre risiko for at udvikle hypertension.
Kilde: https://www.mayoclinic.org.
2.
Social støtte: Stærke sociale relationer og støttenetværk kan fungere som buffer mod stressens negative effekter på blodtrykket.
Kilde: https://www.mpg.de.
Der er fortsat behov for mere forskning på området, men det er tydeligt, at der er et komplekst samspil mellem psykologiske faktorer og fysiologiske processer, der afgør, hvordan stress manifesterer sig i kroppen, og hvorvidt det fører til hypertension eller andre tilstande.

Behandling af højt blodtryk med Myofascial Release

Myofascial Release som behandlingsform

Myofascial Release (MFR) er en manuel terapiform, der fokuserer på at frigøre spændinger i fascien gennem blide, vedvarende tryk og stræk. Flere studier har undersøgt effekten af MFR på højt blodtryk:
Virkningsmekanisme:
1.
Påvirkning af det autonome nervesystem: MFR kan stimulere det parasympatiske nervesystem, hvilket modvirker det sympatiske nervesystems "kamp eller flugt"-reaktion og dermed sænker blodtrykket.
Kilde: http://www.kptjournal.org.
2.
Reduktion af arteriel stivhed: Behandlingen kan hjælpe med at reducere stivheden i arterierne, hvilket forbedrer blodgennemstrømningen og sænker blodtrykket.
Kilde: https://www.sciencedirect.com.
3.
Reduktion af fascial spænding: Ved at reducere spændinger i fascien kan MFR mindske den mekaniske kompression af blodkar og fremme en mere naturlig cirkulation.
Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov.
4.
Forbedring af vævshydrering: MFR kan forbedre hydreringen af fascien, hvilket øger dens elasticitet og funktionalitet.
Kilde: http://www.kptjournal.org.
Videnskabelig evidens: Der er begrænset, men lovende forskning om MFR's effekt på højt blodtryk:
  1. Et studie viste, at MFR kunne reducere både systolisk og diastolisk blodtryk hos personer med præhypertension.
    Kilde: http://www.kptjournal.org.
  2. En anden undersøgelse fandt, at MFR kunne fremme genopretningen af hjerterytmevariabilitet og diastolisk blodtryk efter høj-intensitets træning.
    Kilde: https://www.sciencedirect.com.
  3. Studier har vist, at akut selv-myofascial release kan påvirke hjertes autonome funktion og potentielt bidrage til blodtryksregulering.
    Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov.
  4. MFR synes at være særligt effektiv, når den kombineres med andre behandlingstilgange og livsstilsændringer, men mere forskning er nødvendig for at fastslå dens langsigtede effekt på højt blodtryk.

Konklusion

I forhold til alternative behandlingsformer så viser forskningen, at Myofascial Release har et lovende potentiale. Desværre er der endnu kun begrænset evidens for at behandlingsformen har en positiv effekt på for højt blodtryk. Det er dog min overbevisning beseret på eksempler fra min klinik, at Myofascial Release sammen andre af mine behandlingstilbud skaber en holistisk tilgang, der adresserer både de fysiologiske og psykologiske aspekter af tilfældet. Højt blodtryk er en kompleks tilstand, hvor både biologiske, psykologiske og livsstilsmæssige faktorer spiller en rolle, og forbindelsen mellem stress, binyrernes produktion af cortisol, fascia og blodtryk repræsenterer en fascinerende mekanisme, der kan forklare, hvorfor og hvordan kronisk stress kan føre til vedvarende forhøjet blodtryk. Individuelle forskelle i psykologiske faktorer kan være med til at forklare, hvorfor nogle personer udvikler hypertension som respons på stress, mens andre udvikler andre stress-relaterede lidelser.

Appendix

Kredsløbet: Hypertension