Følgende på denne side er inspireret af Tom Myers, hvis ikke andet er nævnt.

Systemer vs. Helhed

Når videnskabe beskriver og forklarer, hvad kroppen består af, blive det ofte gjort meget systematisk. Det er for eksempel velkendt, at mennesket udover huden og skelettet har et muskelsystem, nervesystem, hormonsystem, hjerte-karsystem, immunsystem, vejrtrækningssystem, fordøjelsessystem, urinvejssystem og forplantningssystem.

Alt sammen beskrevet som ''systemer'', hvilket er fornuftigt, hvis man vil lære anatomi og måske tilmed lære det samlede latinske vokabularium.

Men det er ikke fornuftigt at se på kroppen som et konglomerat af systemer, hvis man vil lære om sammenhængen i kroppen, fordi kroppen er et hele, hvor intet på noget tidspunkt har været separeret fra resten af kroppen.

Alt i kroppen hænger sammen med noget andet i kroppen, og derfor påvirkes det (altså ét af systemerne) af, hvad der foregår i kroppen (altså de andre systemer).

Maskindele vs. Helhed

Fordi man fra videnskabens side betragter kroppen som systemer, kan man let forledes til at se på delene i kroppen som separate maskindele. For eksempel kan man sige, at hjernen er en computer, hjertet er en pumpe, lungerne er balloner, leveren er en fabrik og nyrerne er et filter.

Det, som den traditionelle videnskab ikke tillægger værdi, er de sammenhænge, delene indgår i. Én af de sammenhænge er, at alt i kropen er pakket ind i fascia/bindevæv. Det medfører, at når fascia er stramt, vil det påvirke kroppen mere end et sted.

For eksempel kan fascia bliver spændt i mave-tam regionen på grund af stress eller et uheld.

Hvilket kan resultat i, at fordøjelses-systemet bliver klemt af fascia, og man får fordøjelsesproblemer. Der er altså ikke noget galt med fordøjelsessystemet, men derimod fordøjelsessystemets omgivelser.

Med andre ord – fascia skal løsnes, så fordøjelsessystemet ikke bliver klemt.

Vi er styret af DNA vs. Vi styrer DNA

Tidligere sagde videnskaben, at det er sammensætningen af generne i vores DNA, der skaber vores hårfarve, knogler, organer osv. Hvilket er sand. DNA molekylet indeholder den genetiske kode. Men det er ikke vores DNA, der på deterministisk vis forudbestemmer alt i vores liv. For der er noget, der styrer DNA'ets sammensætning, og det kaldes for epigenetik.

I det molekylærbiologiske forskningsfelt har man fundet ud af, at aflæsningen af basesekvensen i DNA'et blandt andet afhænger af de histoner, der pakker et DNA-molekyle sammen. Når histonerne lukker DNA'et op, kan den genetiske kode aflæses, men også påvirkes og dermed ændres af noget nyt.

Det, der er det nye, er sket i den samme celle, hvor DNA'et befinder sig, men det er så at sige sket udenfor eller ved siden af DNA'et. På græsk betyder ''epi'' ved siden af, og derfor kaldes denne nye videnskab for epigenetik.

De epigenetiske mekanismer påvirkes ''på godt og ondt'' af faktorer som: idræt, diæt, forurening, stress, chok, traumer, depression, frygt, undertrykte følelser, kemikalier, lægemidler, meditation og - måden man bruger sin krop på. Hvis man er flyttemand, gør man noget andet ved sin krop, end hvis man er balletdanser, musiker, kontorist eller vælger at sidde i den samme sofa hver eneste aften. Det man gør med sin krop påvirker DNA'et, og DNA'et påvirker kroppen.

Som en lille kuriositet kan man tilføjelse, at 2 babyer født på det samme hospital med 5 minutters mellemrum er i følge astrologien født i det samme stjernetegn. Alligevel er det meget tvivlsomt, at de kommer til at opleve det samme i deres barndom og ungdom, og vil som voksne derfor blive meget forskellige.

Udover Tom Myers så er overfornævnte information hentet fra denstoredanske.dk under emnet epigenetik og artiklen Epigenetikken styrer vores DNA's opførsel fra videnskab.dk.

De 3 videnskaber

Indenfor behandlerverdenen er der 3 forskellige tilgange til, hvordan man kan behandle. Det er:

   1: ''Den traditionelle''. Ved denne behandlingsform handler det om at putte noget ind i kroppen enten form af medicin, urter, ernæring (kostændring) eller i form af implantater. Dette perspektiv på behandling er cirka 500 år gammelt, og har sandsynligvis sit udspring hos den engleske læge William Harvey, der levede fra den 1. april 1578 til den 3. juni 1657.

  2: Psykoterapi. Ved denne behandlingsform handler det om via samtale at få fortidens stress, chok, traumer eller frygten for fremtiden klarlagt/afviklet, så klienten kan være tilstede i nuet på en mere afbalanceret måde. Dette perspektiv på behandling er cirka 150 år gammelt og har sandsynligvis sit udspring hos den østrigske læge Sigmund Freud, der levede fra den 6. maj 1856 til den 23. september 1939.

  3: Osteopati. ''Osteon'' kommer fra græsk og betyder knogle eller ben. Ved denne behandlingsform handler det om at ændre på kroppens tilstand udefra enten i form af øvelser eller i form af kropsbehandling. Dette perspektiv på behandling er cirka 150 år gammelt, og har sandsynligvis sit udspring hos den amerikanske læge Andrew Taylor Still, der levede fra den 6. august 1828  til den 12. december 1917.

Det er ikke min opgave at fremhæve den ene form for behandling på bekostning af de 2 andre. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at dette er de 3 overordnede principper for behandling.

Nedenfor kan du hente mere information om de 3 forgangsmæd.

Hvordan man kan behandle depression

Hvis en klient er deprimeret, kan man behandle på 3 forskellige måder.

  1: ''Den Traditionelle''. Problemet er, at neurotransmitterne: serotonin, acetylkolin, dopamin, adrenalin og noradrenalin ikke fungerer tilstrækkeligt, hvilket bevirker, at synapserne på neuronerne i hjernen ikke kommunikerer optimalt og derfor ikke kan informationsbehandle. Derfor er klienten deprimeret. Behandlingen vil være medicinering med SSRI (Selective serotonin reuptake inhibitor) for eksempel lykkepiller.

  2: Psykoterapi. Problemet er stress, chok, traumer fra fortiden eller frygt for fremtiden, hvilet medfører. Derfor er klienten deprimeret. Behandlingen vil være at få klarlagt/afviklet tvangstankerne via samtale.

  3: Osteopati. Problemet er kropsholdningen. Hvis man indtager en kropsholdning, hvor kroppen er sunket sammen, vil produktionen af testosteron (ansvarligt for bl.a. stemmelejets udvikling) gå ned, og produktionen af cortisol (et stresshormonet) stige. Derfor er klienten deprimeret. Behandlingen vil være ændring af kropsholdningen, så produktionen af testosteron vil stige, og produktionen af cortisol vil falde.

Nedenfor er der en video, hvor social psykolog Amy Cuddy fortæller om, hvordan nonverbal kropsskrog måske kan være med til at forme personligheden.

Hvad er stress

I den klassiske måde at beskrive stress på, siger man, at det er det parasympatiske nervesystem, der normalisere forholdene i kroppen, når en fare er drevet over. I den sammenhæng er den vigtigste transmitter acetylcholin. Tilstanden kaldes for: Rest, Repose, Repair and Restore (På dansk: Hvile, Gentage, Reparere og Gendanne).

Modsat siger man, at det er det sympatiske nervesystem, der gør det muligt for kroppen at reagere målrettet og hurtigt, hvis en fare skulle dukke op. I den sammenhæng er ét af de vigtigste transmittere adrenalin. Tilstanden kaldes for: Fight, Flight or Freeze respons (På dansk: Kæmpe, Flygte eller Stivne respons/reaktion).

Desværre eksisterer der på nuværende tidspunk ingen entydig definition på, hvad stress egentligt er. Alligevel kan fænomenet beskrives ud fra de 3 videnskaber ''Den Traditionelle'', Psykoterapien og Osteopatien.

Måske er stress i sig selv neutralt. I så fald kan man sige, at stress er kroppens måde at reagere på overfor en signifikant ændring fra omverdenen – om denne ændring så er positiv eller negativ afhænger af, hvem der oplever det.

Stærkt inspireret af Tom Myers og Moshe Feldenkrais vil jeg nedenfor redegøre for, hvordan man også kan beskrive stress.

3 reaktionsmåder

1:
Man konfronterer. Uestress. Det er den gavnlige stress.
Man møder en forandring → man tilpasser sig den nye situation→ og alt er godt.

Eksempel.
Man er til koncert for første gang med symfoniorkesteret → man bliver bjergtaget af musikken → og får en fantastisk oplevelse.

Eksempel.
Man bliver præcenteret for nyt læringsindhold → man tilegner sig dette nye indhold → og alt er godt.

2:
Man undgår. Uestress. Det er den gavnlige stress.
Man møder en forandring → den nye situation tilpasser sig til, hvad du vil→ og alt er godt.

Eksempel.
Regeringens nye lovforslag vil skade mange mennesker → man deltager i en protestdemonstration foran Christiansborg, og regeringen trækker lovforslaget tilbage → og alt er godt.

Eksempel.
Man kommer hen til sin bil og opdager, at man har fået en parkeringsbøde → man er overbevist om, at det beror på en fejl og går derfor i rette med parkeringsselvskabet → og alt er godt.

3:
Man underkaster sig. Distress. Det er den skadelige stress.

(Ikke at forveksle med Destress, der er det modsatte).
Man møder en forandring → men der sker ingenting. man tilpasser sig ikke den nye situation. Den nye situation tilpasser sig ikke til, hvad man vil → hvilket kan føre til den alvorlige/farlige stress.

Eksempel.
Man er i zoologisk have, og med et sår man ansigt til ansigt foran den løsslupne tiger → man bliver lammet af panik → men overlever (hvis man er heldig).

Eksempel.
Man bliver mødt af nye krav/tiltag fra ledelsen → kravene/tiltagene harmonerer imidlertid ikke med den oprindelige jobbeskrivelse, og man vælger at forholde sig passiv overfor de nye krav/tiltag → hvilket fører til yderligere krav/tiltag og måske endog tilsyn fra ledelsen.

Forklaring
Årsagen til at man ikke reagerer/handler kan være, at man befinder sig i en situation, hvor man:
   1: ikke kan reagere
  2: ikke tør reagere
  3: ikke vil reagere
  4: ikke ved, hvordan man skal reagere.

Det er den sidstnævnte form for reaktion, der fører til den skadelige stress, fordi signaler fra hjernen om at ''gøre noget'' ikke bliver fulgt op af en kropslig reaktion/handling.

Sagt på en anden måde; Hvis man befinder sig i en situation, hvor man skal ''kæmpe eller flygte'', bliver det sympatiske nervesystem aktiveret (adrenalin og andre transmittere), hvilket er godt.

Men hvis man ikke reagere kropsligt, bliver det parasympatiske nervesystem ikke aktiveret. Det medfører, at adrenalinen og de andre transmittere forbliver i kroppen, og det er skadeligt.

Hvis dette mønster får lov til at gentage sig, er det de ''ikke gennemførte handlinger'', der på sigt bliver til stress.

Moshe Feldenkrais

Under normale forhold bliver man stimuleret ude fra til at foretage en handling.

Eksempel.
Man ser en fodboldkamp, og Danmark scorer → man bliver begejstret → og tænker, vi har vundet → man rejser sig op og jubler.

Eksempelet med tigeren igen.
Man er i zoologisk have, og med et sår man ansigt til ansigt foran den løsslupne tiger → man bliver bange → man tænker jeg må væk, men jeg kan ikke → man bliver lammet.

Moshe Feldenkrais beskriver det på følgende måde:
sansning af omverdenen → følelse → tanke → handling

Det er brud i denne kæde af begivenheder (hyppigst sker bruddet imellem tanke og handling), der giver emotionelle forstyrrelser, hvilket kan karakteriseres som en stresstilstand (chok eller traumer).

Det kan på nuværende tidspunkt ikke bevises, men heller ikke modbevises, at chok eller traumer ligger lagret i kroppen. Ikke desto mindre kan behandling med Myofascial Release løsne op for spændingerne i kroppen, så man får en mere harmonisk kontakt til kroppen.

Et filosofisk perspektiv

Endelig kan man også sige, at hvis de indre forventninger (baseret på tilligere oplevelser), ikke bliver repræsenteret/genfundet i virkeligheden, skaber denne uoverensstemmelse stress. Det skyldes, at ingen er i reel kontakt med den virkelige verden. Det eneste, vi kan forholde os til, er de indre billeder baseret på sanset data.