Billedet vider en klient, der får behandling.

De forskellige videnskaber

Hvis ikke andet er nævnt, er det følgende på denne side hentet fra eller inspireret af Tom Myers.

Systemer vs. Helhed

Når videnskabe beskriver og forklarer, hvad kroppen består af, blive det ofte gjort meget systematisk. Det er for eksempel velkendt, at mennesket udover huden og skelettet har et muskelsystem, nervesystem, hormonsystem, hjerte-karsystem, immunsystem, vejrtrækningssystem, fordøjelsessystem, urinvejssystem og forplantningssystem.

Alt sammen beskrevet som ''systemer'', hvilket er fornuftigt, hvis man vil lære anatomi og måske tilmed lære det samlede latinske vokabularium.

Men det er ikke fornuftigt at se på kroppen som et konglomerat af systemer, hvis man vil lære om årsager og sammenhænge i kroppen, fordi kroppen er et hele, hvor intet på noget tidspunkt lige siden fostertilstanden har været separeret fra resten af kroppen. Det er det holistiske menneskesyn.

Alt i kroppen hænger sammen med noget andet i kroppen, og derfor påvirkes det (altså ét af systemerne) af, hvad der foregår i kroppen (altså de andre systemer).

Maskindele vs. Helhed

Fordi man fra videnskabens side betragter kroppen som systemer, kan man let forledes til at se på delene i kroppen som separate maskindele. For eksempel kan man sige, at hjernen er en computer, hjertet er en pumpe, lungerne er balloner, leveren er en fabrik og nyrerne er et filter.

Det, som den traditionelle videnskab ikke tillægger værdi, er de sammenhænge, delene indgår i. Én af de sammenhænge er, at alt i kropen er pakket ind i fascia/bindevæv. Det medfører, at når fascia er stramt, vil det påvirke kroppen mere end et sted.

For eksempel kan fascia bliver spændt i mave-tam regionen på grund af stress eller et uheld.

Hvilket kan resultat i, at fordøjelses-systemet bliver klemt af fascia, og man får fordøjelsesproblemer. Der er altså ikke noget galt med fordøjelsessystemet, men derimod fordøjelsessystemets omgivelser.

Med andre ord – fascia skal løsnes, så fordøjelsessystemet ikke bliver klemt.

Vi er styret af DNA vs. Vi styrer DNA

Tidligere sagde videnskaben, at det er sammensætningen af generne i vores DNA, der skaber vores hårfarve, knogler, organer osv. Hvilket er sand. DNA molekylet indeholder den genetiske kode. Men det er ikke vores DNA, der på deterministisk vis forudbestemmer alt i vores liv. For der er noget, der styrer DNA'ets sammensætning, og det kaldes for epigenetik.

I det molekylærbiologiske forskningsfelt har man fundet ud af, at aflæsningen af basesekvensen i DNA'et blandt andet afhænger af de histoner, der pakker et DNA-molekyle sammen. Når histonerne lukker DNA'et op, kan den genetiske kode aflæses, men også påvirkes og dermed ændres af noget nyt.

Det, der er det nye, er sket i den samme celle, hvor DNA'et befinder sig, men det er så at sige sket udenfor eller ved siden af DNA'et. På græsk betyder ''epi'' ved siden af, og derfor kaldes denne nye videnskab for epigenetik.

De epigenetiske mekanismer påvirkes ''på godt og ondt'' af faktorer som: idræt, diæt, forurening, stress, chok, traumer, depression, frygt, undertrykte følelser, kemikalier, lægemidler, meditation og - måden man bruger sin krop på. Hvis man er flyttemand, gør man noget andet ved sin krop, end hvis man er balletdanser, musiker, kontorist eller vælger at sidde i den samme sofa hver eneste aften. Det man gør med sin krop påvirker DNA'et, og DNA'et påvirker kroppen.

Som en lille kuriositet kan man tilføjelse, at 2 babyer født på det samme hospital med 5 minutters mellemrum er i følge astrologien født i det samme stjernetegn. Alligevel er det meget tvivlsomt, at de kommer til at opleve det samme i deres barndom og ungdom, og vil som voksne derfor blive meget forskellige.

Udover Tom Myers så er overfornævnte information hentet fra denstoredanske.dk under emnet epigenetik og artiklen Epigenetikken styrer vores DNA's opførsel fra videnskab.dk.

De 3 videnskaber

Indenfor behandlerverdenen er der 3 forskellige tilgange til, hvordan man kan behandle. Det er:

   1: ''Den traditionelle''. Ved denne behandlingsform handler det om at putte noget ind i kroppen enten form af medicin, urter, ernæring (kostændring) eller i form af implantater. Dette perspektiv på behandling er cirka 500 år gammelt, og har sandsynligvis sit udspring hos den engleske læge William Harvey, der levede fra den 1. april 1578 til den 3. juni 1657.

  2: Psykoterapi. Ved denne behandlingsform handler det om via samtale at få fortidens stress, chok, traumer eller frygten for fremtiden klarlagt/afviklet, så klienten kan være tilstede i nuet på en mere afbalanceret måde. Dette perspektiv på behandling er cirka 150 år gammelt og har sandsynligvis sit udspring hos den østrigske læge Sigmund Freud, der levede fra den 6. maj 1856 til den 23. september 1939.

  3: Osteopati. ''Osteon'' kommer fra græsk og betyder knogle eller ben. Ved denne behandlingsform handler det om at ændre på kroppens tilstand udefra enten i form af øvelser eller i form af kropsbehandling. Dette perspektiv på behandling er cirka 150 år gammelt, og har sandsynligvis sit udspring hos den amerikanske læge Andrew Taylor Still, der levede fra den 6. august 1828 til den 12. december 1917. Alle alternative behandlingsformer kan i princippet føres tilbage til Andrew Taylor Still.

Det er ikke min opgave at fremhæve den ene form for behandling på bekostning af de 2 andre. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at dette er de 3 overordnede principper for behandling.

Nedenfor kan du hente mere information om de 3 forgangsmænd.

Hvordan man kan behandle depression

Hvis en klient er deprimeret, kan man behandle på 3 forskellige måder.

  1: ''Den Traditionelle''. Problemet er, at neurotransmitterne: serotonin, acetylkolin, dopamin, adrenalin og noradrenalin ikke fungerer tilstrækkeligt, hvilket bevirker, at synapserne på neuronerne i hjernen ikke kommunikerer optimalt og derfor ikke kan informationsbehandle. Derfor er klienten deprimeret. Behandlingen vil være medicinering med SSRI (Selective serotonin reuptake inhibitor) for eksempel lykkepiller.

  2: Psykoterapi. Problemet er stress, chok, traumer fra fortiden eller frygt for fremtiden, hvilet medfører. Derfor er klienten deprimeret. Behandlingen vil være at få klarlagt/afviklet tvangstankerne via samtale.

  3: Osteopati. Problemet er kropsholdningen. Hvis man indtager en kropsholdning, hvor kroppen er sunket sammen, vil produktionen af testosteron (ansvarligt for bl.a. stemmelejets udvikling) gå ned, og produktionen af cortisol (et stresshormonet) stige. Derfor er klienten deprimeret. Behandlingen vil være ændring af kropsholdningen, så produktionen af testosteron vil stige, og produktionen af cortisol vil falde.