Hurtig hjertebanken: Forståelse af årsager og alternative behandling

Hvad er hurtig hjertebanken biologisk set?
Hvad er den biologiske forbindelse fra stress til hurtig hjertebanken?
Hvad kan være den biologiske eller psykologiske årsag til hurtig hjertebanken?
Hvorfor er en kombination af de behandlingsformer, jeg anvender, gode til behandling af hurtig hjertebanken?
Billedet viser et anatomi billede af et hjerte, der slår for hurtigt.
Ring på 26 22 09 17
Den korte forklaring

Indledning

Hurtig hjertebanken, eller takykardi som det kaldes medicinsk, er defineret som en hjerterytme over 100 slag pr. minut hos en voksen person i hvile. Denne tilstand kan opleves som en ubehagelig eller skræmmende fornemmelse af, at hjertet banker usædvanligt hurtigt, hårdt eller uregelmæssigt. For nogle mennesker er oplevelsen af hurtig hjertebanken ledsaget af svimmelhed, åndenød, trykken for brystet eller angst. Takykardi kan forekomme kortvarigt som en normal reaktion på f.eks. fysisk aktivitet eller stressende situationer, men det kan også være et symptom på underliggende fysiske eller psykiske tilstande, herunder hjertesygdomme, angst, eller hormonelle forstyrrelser. Omkring 80% af alle tilfælde af takykardi, særligt når de er kortvarige og isolerede, er helt ufarlige og kræver ingen medicinsk behandling. Men vedvarende eller hyppigt tilbagevendende episoder med hurtig hjertebanken bør tages alvorligt, da det i sjældne tilfælde kan være et tegn på en underliggende hjertesygdom eller anden alvorlig tilstand. Denne artikel belyser de biologiske mekanismer bag hurtig hjertebanken, forbindelsen til stress og fascia, samt hvordan alternative behandlingsformer kan lindre og forebygge denne tilstand.
Den lange forklaring

Hvad er hurtig hjertebanken biologisk set?

Hjertets elektriske system og rytmeregulering

Hjertets rytme styres af et komplekst elektrisk system, som sørger for at hjertets fire kamre trækker sig sammen og slapper af i den rette rækkefølge. Den normale elektriske impuls starter i sinusknuden, som er hjertets naturlige pacemaker, beliggende i højre forkammer (atrium). Ved normal hjerterytme (sinusrytme) udsender sinusknuden elektriske impulser 60-100 gange i minuttet, hvilket skaber en regelmæssig hjerterytme. Impulsen bevæger sig derefter gennem forkamrene, hvilket får dem til at trække sig sammen. Derefter passerer impulsen gennem den atrioventrikulære (AV) knude, som forsinker signalet lidt, inden det fortsætter til hjertekamrene (ventriklerne), som så trækker sig sammen og pumper blodet ud i kroppen.
Kilde: Berbari, E. J., & Steinberg, J. S. (2018).

Typer af takykardi

Takykardi kan klassificeres i flere typer afhængigt af, hvor i hjertet rytmeforstyrrelsen opstår:
Sinustakykardi: Dette er den mest almindelige form for hurtig hjertebanken, hvor impulserne stadig starter i sinusknuden, men med en hurtigere frekvens end normalt. Dette er en normal fysiologisk respons på stimuli som motion, angst, feber eller visse medikamenter, men kan også forekomme under hvile uden åbenlyse årsager.
Supraventrikulær takykardi (SVT): Denne type takykardi opstår i hjertets forkamre eller i den atrioventrikulære knude. Den kan opstå pludseligt og forsvinde lige så brat. Atrieflimmer er den mest almindelige form for SVT, hvor de elektriske impulser i forkamrene bliver kaotiske, hvilket resulterer i en hurtig og uregelmæssig hjerterytme.
Ventrikulær takykardi: Denne mere alvorlige form for takykardi opstår i hjertets kamre. Den kan være livstruende og er ofte forbundet med strukturelle hjerteabnormiteter eller tidligere hjertesygdom.
Kilde: Page, R. L., et al. (2016).

Autonome nervesystems rolle

Det autonome nervesystem (ANS) spiller en afgørende rolle i reguleringen af hjerterytmen. ANS består af to hovedkomponenter: det sympatiske nervesystem ("kamp eller flugt"-systemet) og det parasympatiske nervesystem ("hvile og fordøjelse"-systemet). Det sympatiske nervesystem øger hjertefrekvensen og hjertets sammentrækningskraft, mens det parasympatiske nervesystem, primært gennem vagusnerven, sænker hjertefrekvensen. Balancen mellem disse to systemer er afgørende for opretholdelsen af en normal hjerterytme.
Kilde: Goldstein, D. S., et al. (2020).
Ved takykardi er der ofte en dominerende sympatisk aktivering eller en nedsat parasympatisk aktivitet (vagal tone). Dette kan skyldes en række faktorer, herunder stress, angst, dehydrering, elektrolytforstyrrelser, eller medikamenter. Forstyrrelser i den autonome balance kan føre til ændringer i hjertets elektriske system, hvilket resulterer i uregelmæssige eller hurtige hjerteslag.
Kilde: Sammito, S., & Böckelmann, I. (2016).

Den biologiske forbindelse fra stress til cortisol til fascia til hjertebanken

Billedet viser et anatomi billede af et hjerte, der er alt for stort i forhold til kroppen.

Stressresponsens fysiologi

Når kroppen oplever stress, aktiveres to primære systemer: det sympatiske nervesystem og hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen (HPA-aksen). Det sympatiske nervesystem giver en umiddelbar "kamp eller flugt"-reaktion ved at frigive adrenalin og noradrenalin fra binyremarven, hvilket øger hjertefrekvensen, udvider luftvejene og omdirigerer blod til musklerne. HPA-aksen håndterer mere langvarig stress gennem frigivelse af kortisol fra binyrebarken.
Kilde: Russell, G., & Lightman, S. (2019).

Cortisolproduktion og dens effekter

Cortisol er et steroidhormon, der spiller en afgørende rolle i kroppens stressrespons. Under stress frigiver hypothalamus corticotropin-releasing hormone (CRH), som stimulerer hypofysen til at frigive adrenocorticotropt hormon (ACTH). ACTH rejser gennem blodbanen til binyrerne og trigger frigivelsen af cortisol.
Kortvarigt kan cortisol være gavnligt ved at mobilisere energireserver, øge blodsukkerniveauet og dæmpe inflammation. Men ved kronisk stress kan vedvarende højt cortisolniveau have skadelige effekter, herunder påvirkning af hjertefrekvensen. Cortisol øger følsomheden af blodkarrene og hjertet over for adrenalin og noradrenalin, hvilket kan føre til forhøjet blodtryk og øget hjertefrekvens.
Kilde: Miller, G. E., et al. (2018).

Fasciaens struktur og funktion

Fascia er et sammenhængende netværk af bindevæv, der omgiver muskler, knogler, nerver, blodkar og organer i hele kroppen. Det danner et tredimensionelt netværk, der giver strukturel støtte, beskyttelse og adskillelse mellem kroppens strukturer. Fasciaen består primært af kollagen, elastin og grundsubstans, som giver henholdsvis styrke, elasticitet og fugtighed.
Fasciaen har flere vigtige funktioner:
  1. Giver mekanisk støtte og beskyttelse.
  2. Overfører kraft mellem muskelgrupper
  3. Bidrager til proprioception (kropsbevidsthed)
  4. Fungerer som et kommunikationssystem i kroppen
  5. Spiller en rolle i immunforsvaret
Kilde: Schleip, R., et al. (2019).

Hvordan cortisol påvirker fasciaen

Langvarig forhøjet cortisol kan påvirke fasciaen på flere måder:
Påvirkning af kollagenproduktion: Cortisol kan hæmme produktionen af kollagen, hvilket kan føre til svækkelse af fasciaen over tid, reducerer dens elasticitet og evne til at reagere korrekt på bevægelse.
Inflammatorisk respons: Selvom cortisol generelt er anti-inflammatorisk, kan kronisk forhøjede niveauer paradoksalt nok føre til øget inflammation i væv, herunder fascia, særligt gennem en tilstand kendt som "cortisol-resistens".
Væskeretention: Cortisol påvirker salt- og vandbalancen i kroppen, hvilket kan føre til væskeretention i fasciaen. Dette ændrer dens viskositet og mekaniske egenskaber.
Påvirkning af fibroblaster: Fibroblaster er celler i fasciaen, der producerer kollagen og andre komponenter af den ekstracellulære matrix. Cortisol kan påvirke fibroblasternes funktion og dermed fasciaens struktur og egenskaber.
Kilde: Langevin, H. M., et al. (2021).

Forbindelsen til vagusnerven og hjerterytmen

Fascia og vagusnerven har en tæt forbindelse, der kan påvirke hjerterytmen. Vagusnerven, som er den primære komponent i det parasympatiske nervesystem, er omgivet af fascia på hele sin vej gennem kroppen. Vagusnerven spiller en afgørende rolle i reguleringen af hjertefrekvensen ved at sende signaler til hjertets sinusknude om at sænke hjerterytmen.
Når fasciaen bliver stram eller dysfunktionel, kan det komprimere vagusnerven og forstyrre dens funktion. Dette kan resultere i nedsat vagal tone (reduceret parasympatisk aktivitet), hvilket fører til en dominans af det sympatiske nervesystem og dermed øget hjertefrekvens. Derudover kan stramninger i fasciaen omkring halsen og brystet direkte påvirke nervesignalerne til hjertet.
Kilde: Schwartz, A. (2021).
Spændinger i fascia kan stimulere mekanoreceptorer, der aktiverer det sympatiske nervesystem, hvilket øger hjertefrekvensen og blodtrykket. Dette skaber en ond cirkel, hvor stress øger cortisol, påvirker fasciaen, komprimerer vagusnerven, reducerer parasympatisk aktivitet, og yderligere øger hjertefrekvensen.
Kilde: Maguire, J. (2023).

Mekanismen for hurtig hjertebanken

Baseret på ovenstående information kan vi opstille følgende model for, hvordan stress, cortisol og fascia interagerer for at skabe hurtig hjertebanken:
1.
Stress aktiverer HPA-aksen: Vedvarende stress aktiverer HPA-aksen, hvilket fører til øget cortisolproduktion fra binyrerne.
2.
Cortisol påvirker fasciaen: Langvarig forhøjet cortisol påvirker fasciaens struktur og funktion, hvilket fører til stramninger og nedsatte elastiske egenskaber.
3.
Fascial dysfunktion påvirker vagusnerven: Stramninger i fasciaen kan komprimere vagusnerven og forstyrre dens funktion.
4.
Reduceret vagal tone: Nedsat funktion af vagusnerven resulterer i reduceret parasympatisk aktivitet (vagal tone).
5.
Sympatisk dominans: Med reduceret parasympatisk aktivitet bliver det sympatiske nervesystem dominerende, hvilket fører til øget hjertefrekvens og potentielt hurtig hjertebanken.
Denne model forklarer, hvordan kronisk stress gennem hormonelle ændringer og påvirkning af fasciaen kan føre til hurtig hjertebanken, selv i fraværet af en åbenlys hjertesygdom.
Kilde: Vibrant Blue Oils. (2024).

Hvorfor udvikles hurtig hjertebanken frem for andre lidelser?

Individuelle biologiske forskelle

Et interessant spørgsmål er, hvorfor nogle personer udvikler hurtig hjertebanken som respons på stress, mens andre udvikler andre stress-relaterede lidelser som irritabel tarmsyndrom, migræne eller angst. Flere biologiske faktorer kan påvirke denne individuelle reaktion:
1.
Genetiske faktorer: Genetiske variationer kan påvirke, hvordan det autonome nervesystem reagerer på stress. Nogle personer har genetiske prædispositioner, der gør deres hjerte mere følsomt over for stress-hormoner.
2.
Stress aktiverer HPA-aksen: Vedvarende stress aktiverer HPA-aksen, hvilket fører til øget cortisolproduktion fra binyrerne.Kardiologisk sensitivitet: Nogle mennesker har naturligt højere sensitivitet i hjertets beta-adrenerge receptorer, som adrenalin og noradrenalin binder sig til. Dette kan føre til stærkere hjerterespons på samme mængde stress-hormoner.
3.
Autonome nervesystemets balance: Individuelle forskelle i det autonome nervesystems reaktivitet kan påvirke, om en person primært udvikler kardiovaskulære, gastrointestinale eller andre symptomer som respons på stress.
4.
HPA-akse reaktivitet: Variation i HPA-aksens reaktivitet på stress kan forklare forskellene i stressmanifestationer. Personer med mere reaktive binyrer kan producere mere cortisol under stress, hvilket øger risikoen for at udvikle takykardi.
Kilde: Liang, F., et al. (2021).

Psykologiske faktorer og personlighedstræk

Forskning har identificeret visse personlighedstræk, der er forbundet med øget tendens til at udvikle hjertebanken under stress:
1.
Kardiovaskulær angst: Personer, der specifikt oplever angst eller hypervigilans omkring hjertesymptomer, kan være mere tilbøjelige til at bemærke og fokusere på hjertebanken, hvilket kan forstærke symptomerne gennem en feedback-mekanisme.
2.
Interoceptiv opmærksomhed: Nogle mennesker har højere interoceptiv sensitivitet, hvilket betyder, at de er mere bevidste om interne kropsfornemmelser, herunder hjertets aktivitet. Disse personer opdager hurtigere små ændringer i hjerterytmen.
3.
Kognitiv vurdering af symptomer: Den måde, hvorpå en person fortolker kropslige fornemmelser, kan påvirke, hvilke symptomer der bliver dominerende. Personer, der associerer hjertebanken med fare, kan ubevidst forstærke disse symptomer gennem frygt og fokuseret opmærksomhed.
4.
Tidligere erfaringer: Personer, der tidligere har oplevet hjerteproblemer eller som har familiemedlemmer med hjertesygdomme, kan være mere opmærksomme på hjerterytmen og derfor mere tilbøjelige til at udvikle hurtig hjertebanken under stress.
Kilde: Groppi, M., et al. (2019).

Fasciale mønstre og vagus nerve påvirkning

Fasciale forspendings- og spændingsmønstre varierer fra person til person baseret på livserfaringer, traumer, holdning og bevægelsesmønstre. Dette kan forklare, hvorfor nogle personer oplever stress primært som hjerterelaterede symptomer:
1.
Regional fascial tension: Forspendings- og spændingsmønstre i fasciaen omkring brystområdet, især omkring hjertet og de store blodkar, kan gøre dette område mere modtageligt for stressrelaterede påvirkninger.
2.
Vagus nerve compression patterns: Individuelle forskelle i hvordan fasciaen påvirker vagusnerven, særligt i halsområdet hvor nerven passerer tæt på overfladiske strukturer, kan påvirke om stress manifesterer sig som hjertesymptomer eller andre symptomer.
3.
Embryologiske faktorer: Fra et udviklingsbiologisk perspektiv har hjertet og visse andre organer fælles embryologisk oprindelse. Fasciale forbindelser etableret under embryonaludviklingen kan skabe prædispositioner for, hvordan stress manifesterer sig i kroppen.

Hvorfor er en kombination af behandlingsmetoder god til hurtig hjertebanken?

Myofascial Release til behandling af hurtig hjertebanken

Myofascial Release (MFR) har vist sig særdeles effektivt til behandling af hurtig hjertebanken gennem flere mekanismer:
Påvirkning af det autonome nervesystem: Forskning viser, at MFR kan stimulere det parasympatiske nervesystem, hvilket modvirker det sympatiske nervesystems "kamp eller flugt"-reaktion og dermed sænker hjertefrekvensen. Et studie fra 2023 dokumenterede, at akut selv-myofascial release kunne modificere hjertets autonome funktion og hæmodynamiske parametre i hvile og reducere kardiovaskulær stressreaktion.
Frigivelse af fascial spænding: Ved at løsne spændinger i fasciaen, særligt omkring bryst, nakke og skulderområdet, kan MFR mindske kompression af vagusnerven og forbedre dens funktion. Dette kan genoprette den normale autonome balance og reducere episoder med takykardi.
Forbedring af blodcirkulation: MFR kan hjælpe med at forbedre blodcirkulationen og reducere perifer modstand i kredsløbet, hvilket kan bidrage til at normalisere hjerterytmen.
Reduktion af stress og cortisol: Gennem sin afstressende virkning kan MFR hjælpe med at reducere cortisolniveauerne i kroppen, hvilket indirekte påvirker hjerterytmen positivt.
Kilde: Carvalho, J. A., et al. (2023).

Visceral Manipulation og dens effekter

Visceral Manipulation er en manuel teknik, der fokuserer på at løsne restriktioner og forbedre mobiliteten af de indre organer. Denne teknik kan være særligt gavnlig for personer med hurtig hjertebanken af følgende årsager:
Påvirkning af vagusnerven: Visceral Manipulation af organer som maven, leveren og tarmene kan indirekte stimulere vagusnerven, da denne innerverer mange af de indre organer. Forbedret vagus nerve funktion kan hjælpe med at normalisere hjerterytmen.
Reduktion af sympatisk tonus: Ved at behandle organer, der kan være i spænding eller have nedsat mobilitet, kan Visceral Manipulation hjælpe med at reducere generel sympatisk aktivitet i kroppen.
Afbalancering af diafragma: Spændinger i diafragma (mellemgulvet) kan påvirke hjertets funktion og vagusnerven. Visceral Manipulation af diafragma og omkringliggende strukturer kan forbedre respirationsmønstret og hjertets funktion.
Normalisering af fascia omkring hjertet: Teknikker, der fokuserer på fascien omkring perikardiet (hjertesækken), kan hjælpe med at løsne restriktioner, der kan påvirke hjertets normale funktion.
Kilde: Noortgate, P., et al. (2020).

Alternativ samtaleterapi, NLP og Protreptik

Alternativ samtaleterapi og Neuro-lingvistisk programmering (NLP) kan hjælpe med at adressere de psykologiske aspekter af hurtig hjertebanken:
Håndtering af angst og stress: For mange mennesker er hurtig hjertebanken forbundet med angst eller panikfølelser. NLP-teknikker kan hjælpe med at omstrukturere negative tankemønstre og reducere angst forbundet med hjertebanken.
Afbrydelse af negative feedback-loops: Når en person mærker hjertebanken, kan angsten for symptomerne paradoksalt nok forværre tilstanden. NLP kan hjælpe med at bryde denne cyklus.
Autonomic System Retraining: Gennem NLP kan klienter lære teknikker til bevidst at påvirke deres autonome nervesystem og derigennem reducere episoder med hurtig hjertebanken.
Protreptik, som har rødder i klassisk filosofi, kan hjælpe klienter med at finde mening og formål i deres oplevelser. Dette kan reducere eksistentiel stress, som ofte bidrager til fysiske symptomer som hurtig hjertebanken. Ved at "vende mennesket mod sig selv" kan protreptiske samtaler hjælpe med at identificere og ændre uhensigtsmæssige mønstre i tanker, følelser og handlinger, der bidrager til stress og dermed til hurtig hjertebanken.
Kilde: Krouwel, M., et al. (2019).

Sansemotorik og kropsbevidsthed

Sansemotorik fokuserer på at genoprette den naturlige koordination mellem sanserne og bevægelserne. Dette kan være gavnligt for personer med hurtig hjertebanken på flere måder:
Forbedret proprioception: Øget kropsbevidsthed kan hjælpe klienter med at genkende tidlige tegn på stress og spænding, der kan føre til hjertebanken.
Integration af reflekser: Uintegrerede primitive reflekser kan bidrage til et overaktivt nervesystem. Sansemotoriske øvelser kan hjælpe med at integrere disse reflekser og dermed reducere sympatisk hyperaktivitet.
Balanceret nerve-respons: Forbedret koordination mellem hjernestammen, det limbiske system og cortex kan fremme en mere balanceret autonom respons på stress og dermed reducere episoder med takykardi.
Forbedret vejrtrækning: Sansemotoriske øvelser inkluderer ofte arbejde med vejrtrækninsmønstre, hvilket direkte kan påvirke vagal tone og hjertefrekvens positivt.
Kilde: Andersen, T. E., et al.

Synergi mellem behandlingsmetoderne

Det, der gør kombinationen af disse behandlingsmetoder særligt effektiv, er deres synergetiske virkning på forskellige aspekter af hurtig hjertebanken:
Holistisk tilgang: Mens Myofascial Release og Visceral Manipulation adresserer de fysiske aspekter og fasciale restriktioner, adresserer NLP, alternativ samtaleterapi og protreptik de psykologiske og emotionelle komponenter af tilstanden.
Behandling på flere niveauer: Hurtig hjertebanken er ofte resultatet af dysregulering på flere niveauer - fysisk, emotionelt og neurologisk. Kombinationen af behandlinger adresserer alle disse niveauer samtidigt.
Genoprettelse af selvregulering: Alle disse metoder har som mål at genoprette kroppens naturlige evne til selvregulering, snarere end blot at behandle symptomer.
Ved at kombinere disse forskellige tilgange skabes en omfattende behandlingsplan, der kan adressere både de akutte symptomer på hurtig hjertebanken og de underliggende årsager, hvilket resulterer i mere langvarig lindring og forebyggelse af fremtidige episoder.
Kilde: Henningsen, P., et al. (2018).

Konklusion

Hurtig hjertebanken er en kompleks tilstand, der kan have mange forskellige årsager, fra simple stress-reaktioner til mere alvorlige hjertesygdomme. Forskning viser, at der er en tydelig forbindelse mellem stress, binyrernes produktion af cortisol, påvirkning af fasciaen og udvikling af hurtig hjertebanken. Denne forbindelse involverer det autonome nervesystem, særligt vagusnerven, som kan komprimeres af stramninger i fasciaen, hvilket fører til reduceret parasympatisk aktivitet og dominans af det sympatiske nervesystem.
Hvorfor nogle mennesker specifikt udvikler hurtig hjertebanken frem for andre stress-relaterede lidelser kan forklares gennem individuelle biologiske forskelle, psykologiske faktorer og personlighedstræk, samt specifikke mønstre i fasciaen og dens påvirkning af vagusnerven.
Den holistiske tilgang, jeg anvender her i anatomia, kombinerer Myofascial Release, Visceral Manipulation, Alternativ Samtaleterapi, Sansemotorik, Neuro-Lingvistisk Programmering (NLP) og Protreptik for at adressere de mange aspekter af hurtig hjertebanken. Denne kombination af behandlinger er særligt effektiv, fordi den adresserer både de fysiske og psykologiske komponenter af tilstanden, genopretter kroppens naturlige selvregulering og behandler de underliggende årsager frem for blot symptomerne.
Selvom der findes andre behandlingsformer, både konventionelle medicinske og alternative, er fordelen ved den integrerede tilgang dens evne til at skabe varige resultater ved at behandle hele personen. For personer, der oplever funktionel eller stress-relateret hurtig hjertebanken, kan denne tilgang tilbyde betydelig lindring og forbedret livskvalitet, ofte med færre bivirkninger end medicinske behandlinger.
Det er dog vigtigt at understrege, at ved mistanke om alvorlig hjertesygdom bør man altid først søge medicinsk vurdering. Den ideelle tilgang er ofte en kombination af konventionel og komplementær behandling, tilpasset den enkeltes specifikke situation og behov.

Hvordan jeg behandler hurtig hjertebanken

Min metode til behandling af hurtig hjertebanken tager udgangspunkt i en omfattende forståelse af sammenhængen mellem stress, binyrerne, cortisol, fascia og det autonome nervesystem. Jeg anvender primært Myofascial Release som den centrale behandlingsmodalitet, da denne teknik har vist sig særdeles effektiv til at løsne fasciale restriktioner, der kan komprimere vagusnerven og påvirke hjertets funktion.
Ved at løsne bindevævet (fascia) i og omkring brystområdet, nakken og skuldrene kan Myofascial Release hjælpe med at frigøre kompression af vagusnerven, forbedre blodcirkulationen og normalisere det autonome nervesystems funktion. Dette fører ofte til en umiddelbar reduktion i hjertefrekvensen og færre episoder med hurtig hjertebanken.
Behandlingen suppleres efter behov med Visceral Manipulation, der kan forbedre funktionen af organer, som indirekte påvirker hjertefrekvensen, såsom diafragma og fordøjelsesorganer. For at adressere de psykologiske aspekter af hurtig hjertebanken inkorporerer jeg elementer af NLP, alternativ samtaleterapi og protreptik, der hjælper klienten med at håndtere stress, angst og negative tankemønstre forbundet med hjertebanken.
For langvarige resultater inkluderer jeg ofte sansemotoriske øvelser, som klienten kan udføre derhjemme for at forbedre kropsbevidstheden og autonome regulering. Som med alle stress-relaterede tilstande kan det også kræve livsstilsændringer, såsom forbedret søvnhygiejne, stresshåndtering, regelmæssig motion og evt. kostomlægning for at opnå varige resultater.
Denne integrerede tilgang har vist sig at være yderst effektiv for mange klienter, der oplever hurtig hjertebanken, og kan i mange tilfælde reducere eller helt eliminere behovet for medicinsk behandling, særligt i tilfælde hvor hjertebanken er relateret til stress og autonome ubalancer.