Anatomien i maveregionen
De primære nerver i maveregionen
I forståelsen af kroppens kompleksitet og de mange sammenhænge, der bidrager til vores helbred og velvære, spiller nerverne i maveregionen en væsentlig rolle. Disse nerver er essentielle for at formidle signaler mellem maveregionen og centralnervesystemet, hvilket understøtter fordøjelsen, smerterespons og andre vitale funktioner. De primære nerver i maveregionen, inkluderer:
Vagusnerven (nervus vagus): En del af det parasympatiske nervesystem, der spiller en afgørende rolle i styringen af hjerte, lunger og fordøjelsessystemet. Vagusnerven er med til at regulere en lang række funktioner fra hjerteslag til fordøjelsen af mad.
Splanchniske nerver (nervi splanchnici): Disse nerver er ansvarlige for at formidle information fra maveregionen til rygmarven. De er inddelt i flere grupper, herunder de thorakale splanchniske nerver, som påvirker de øvre dele af maven, og de lumbale splanchniske nerver, som har indflydelse på de nedre dele.
Sympatetiske trunkus nerver: En del af det sympatiske nervesystem, der løber langs rygsøjlen og forgrener sig til forskellige dele af kroppen, herunder maveregionen. De spiller en nøglerolle i kroppens kamp- eller flugtreaktion.
Grenene af de interkostale nerver: Disse nerver løber mellem ribbenene og har en vigtig funktion i smerte- og temperaturfornemmelse i maveregionen.
Hypogastriske plexus (plexus hypogastricus): Et netværk af nerver, der ligger foran lændehvirvelsøjlen og styrer mange af de autonome funktioner i bækkenet og de nedre maveregioner.
Sympatetiske trunkus nerver: En del af det sympatiske nervesystem, der løber langs rygsøjlen og forgrener sig til forskellige dele af kroppen, herunder maveregionen. De spiller en nøglerolle i kroppens kamp- eller flugtreaktion.
Det er værd at bemærke, at hver nerve har en unik og vital funktion i opretholdelsen af kroppens homeostase og velvære. Forståelsen af disse nervers funktion og samspil er afgørende for at adressere og behandle de forskellige lidelser og smerter, som kan opstå i maveregionen. Gennem en dyb forståelse af disse nerver og deres bidrag til kroppens funktion, kan man nemmere tilbyde en effektive behandling, der fremmer helbredelse og velvære.
De primære fascialag i maveregionen
I forståelsen af kroppens kompleksitet og de mange sammenhænge, der bidrager til vores helbred og velvære, spiller nerverne i maveregionen en væsentlig rolle. Disse nerver er essentielle for at formidle signaler mellem maveregionen og centralnervesystemet, hvilket understøtter fordøjelsen, smerterespons og andre vitale funktioner. De primære nerver i maveregionen, inkluderer:
Superficiel fascia: Over navlen består den af et enkelt lag bindevæv. Under navlen deles den i to lag:
- Campers fascia: Det fedtholdige superficielle lag.
- Scarpas fascia: Det membranøse dybe lag.
Myofacia (muskelfascia): Hver af de flade muskler i bugvæggen (eksterne skrå, interne skrå, tværgående) har deres egen fascia. Fortil danner musklernes aponeuroses rektussskeden, som omgiver den lige bugmuskel rectus abdominis.
Transversalis fascia: Et tyndt lag bindevæv, der beklæder det meste af bughulen mellem den parietale peritoneum og de dybe muskler.
Parietal peritoneum: Den dybeste fascia, der beklæder indersiden af bugvæggen.
Andre vigtige fasciastrukturer: Linea alba: Dannet af sammensmeltningen af aponeuroserne fra de flade muskler i midtlinjen. Thoracolumbar fascia: Et stort, diamantformet område af bindevæv i den posteriore bugvæg.
Så i rækkefølge fra overfladisk til dyb er de primære fascialag: Superficiel fascia (camper og scarpa), muskelfascia, transversalis fascia og parietal peritoneum. Linea alba og thoracolumbar fascia er også vigtige fasciastrukturer i bugvæggen.
De primære muskler i maveregionen
Rectus abdominis (den lige mavemuskel):
- Ligger på forsiden af maven og danner "six-pack" udseendet når den er veludviklet.
- Bøjer overkroppen fremover (fleksion)
Obliquus externus abdominis (ydre skrå mavemuskel):
- Ligger på siden af maven, løber skråt nedad mod hoften.
- Roterer overkroppen og bøjer den til siden.
Obliquus internus abdominis (indre skrå mavemuskel):
- Ligger under den ydre skrå mavemuskel.
- Hjælper med rotation og sidebøjning af overkroppen.
Transversus abdominis (tværgående mavemuskel):
- Det dybeste lag af mavemuskler, løber vandret rundt om maven.
- Fungerer som et indre korset og stabiliserer rygsøjlen.
Psoas: Hæfte dybt inde på lænden (L1, L2, L3, L4, og L5) og i lysken.
- Er ofte refereret til som "sjælens muskel" på grund af dens dybe forbindelse til vores velbefindende.
- Dens centrale placering i kroppen, spiller en afgørende rolle i en række af vores hverdagsbevægelser såsom at stå op fra siddende position, gå og løbe.
Mavens muskler består altså af fire lag, hvor rectus abdominis ligger yderst på forsiden, obliquus externus og internus på siderne, og transversus abdominis inderst hele vejen rundt. Sammen danner de bugvæggen og har vigtige funktioner ift. fleksion, rotation og stabilisering af overkroppen og rygsøjlen.
Psoas derimod er en af de dybest liggende muskler. Den er helt unik, fordi den forbinder overkroppen med underkroppen, hvilket gør den essentiel for korrekt holdning, stabilitet i hoften og dermed bevægelse af kroppen. Psoas er placeret dybt i kroppen. Den hæfter på rygsøjlen og bækkenets kant, hvor den ved sin ''løber'' sammen med eller ''kombineres'' med iliacus-musklen for at danne iliopsoas-musklen. Dette giver den en vigtig funktion i forhold til rygsøjlen og hoftens sundhed.
Organerne i maveregionen
Mavesækken (ventriklen): Mavesækken er et hult, sækformet organ, der ligger i den øverste del af bughulen. Den modtager mad fra spiserøret og begynder fordøjelsesprocessen ved at blande maden med mavesyre og enzymer.
Tolvfingertarmen (duodenum): Tolvfingertarmen er den første del af tyndtarmen. Den modtager delvist fordøjet mad fra mavesækken samt fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen og galde fra galdeblæren.
Tyndtarmen: Tyndtarmen består af tolvfingertarmen, jejunum og ileum. Her foregår hovedparten af fordøjelsen og absorptionen af næringsstoffer.
Tyktarmen (colon): Tyktarmen er den sidste del af tarmsystemet. Her absorberes vand og elektrolytter, og afføringen dannes.
Leveren: Leveren er kroppens største indre organ. Den producerer galde, som hjælper med fedtfordøjelsen, og udfører mange vigtige stofskiftefunktioner.
Galdeblæren: Galdeblæren opbevarer galde produceret af leveren og frigiver det til tolvfingertarmen efter behov.
Bugspytkirtlen (pancreas): Bugspytkirtlen producerer fordøjelsesenzymer, som udskilles i tolvfingertarmen. Den producerer også hormoner som insulin.
Milten: Milten filtrerer blodet og er involveret i immunforsvaret. Den ligger i den øverste venstre del af bughulen.
Disse organer ligger beskyttet i hver sit hulrum i fascia, der også danner det rum, man kalder for bughulen, der er rummet mellem mellemgulvet (diafragma) og bækkenbunden. Organerne holdes altså på plads af fascia (bindevævet), og kan lide overlast, hvis fascia bliver spændt.