Har du skuldersmerter

Nyt liv uden smerter i skulderen: Nye og avancerede mobilitetsteknikker.
Indledning

Indledning

Forestil dig et liv uden skuldersmerter. Som en dedikeret kropsterapeut, der trækker på indsigter fra eksperter som Tom Myers og Moshe Feldenkrais, tilbyder jeg unikke behandlingsstrategier, der går ud over symptombehandling. Ved at anvende teknikker som Myofascial Release, Functional Integration og Neuro-Linguistic Programming, fokuserer jeg på at løse de dybereliggende årsager til dine skuldersmerter. Målet er at gendanne din skuldes bevægelse og fleksibilitet.

Liste over smerter, der relaterer sig til skulderen

Skuldersmerter kan opstå af forskellige årsager og dermed manifestere sig på forskellige måder, hvilket kommer til udtryk i de mange måder skuldersmerter kan variere i styrke. I den milde ende kan der være tale om en smule ubehag eller stivhed, når armen kommer op i hovedhøjde. Dernæst er der sports-, idræts- og arbejdsskader. Så er der de meget alvorlige skader, hvor man eventuelt har haft behov for kirurgisk indgreb. Og så er de uforklarlige kroniske skuldersmerter. Herunder finder du en liste over de mest almindelige former for skuldersmerter:
1.
Rotator cuff tendinitis:  Betændelse i rotator cuff senerne, ofte forårsaget af overbelastning eller gentagne bevægelser. Dette kan føre til smerte og stivhed, især ved løft over hovedet.
2.
Impingement syndrom: Opstår når rotator cuff senerne bliver klemt fast mellem skulderbladets udspring og overarmsknoglen. Dette kan medføre smerte ved armbevægelse.
3.
Frossen skulder (adhæsiv capsulitis): Karakteriseret ved stivhed og smerte i skulderleddet på grund af inflammation og efterfølgende indskrænkning af ledkapslen.
4.
Skulderinstabilitet: Opstår når muskler og sener omkring skulderleddet ikke længere fungerer korrekt til at holde overarmsknoglen fast i ledskålen, hvilket kan føre til delvis eller fuldstændig udluxation (skulderen går ud af led).
5.
SLAP-læsioner (superior labrum anterior to posterior): Skader på brusken (labrum) i skulderleddet, som ofte opstår ved fald på udstrakt arm eller ved kraftige træk i armen.
6.
Skulderartrose: Degeneration af brusk i skulderleddet, hvilket fører til smerte, stivhed og nedsat bevægelighed.
7.
Kalkaflejring i skulderen (kalcificeret tendinitis): Ablagering af kalk i rotator cuff senerne, som kan forårsage pludselige, intense smerter og inflammation.
8.
Bursitis: Betændelse i bursaen, en lille væskefyldt pude, der fungerer som en stødpude mellem sener og knogler. Bursitis i skulderen fører til smerte, især ved bevægelse af armen.
9.
Udefrakommende slag: Direkte skader som følge af fald, stød, eller sportsskader kan forårsage brud, forstrækninger, forstuvninger eller muskelrivninger i skulderregionen.
10.
Traumer, chok: Eller mange år med stress kan medføre en overproduktion af kortisol fra binyrerne. Denne overproduktion får fascia (bindevævet) til at krystallisere (blive spændt).
Forståelsen af disse skuldersmerter og deres underliggende årsager er afgørende for at kunne tilbyde den mest effektive behandling. Ved at anvende teknikker som Myofascial Release og Funktionel Integration, kan man ikke blot adressere de symptomatiske manifestationer af disse tilstande, men også arbejde mod at løse de underliggende biomekaniske og neuromuskulære dysfunktioner, som bidrager til smerten. Det er gennem en dybdegående forståelse af kroppens kompleksitet og den helende kraft af målrettet, individualiseret behandling, at vi (du og jeg) kan facilitere helbredelsesprocessen og fremme en sundere, mere smertefri tilværelse for dig.
Information

Hvilken betydning har fascia i forbindelse med skuldersmerter?

Billedet viser ryggen og skulderen af en animeret anatomi person.
Fascia spiller en afgørende rolle i forbindelse med skuldersmerter og i det muskuloskeletale system som helhed. Denne komplekse struktur af bindevæv omgiver og understøtter muskler, knogler og organer i hele kroppen. I forbindelse med skuldersmerter er det vigtigt at forstå, at fascia ikke blot er en passiv struktur, men aktivt bidrager til kroppens bevægelsesmønstre, stabilitet og smerteperception.
Når fascia er sund, tillader den musklerne at glide gnidningsløst over hinanden, bidrager til kroppens stabilitet og bevægelseseffektivitet, og understøtter en optimal kraftoverførsel gennem muskuloskeletale kæder. Dette er essentielt for skulderens komplekse bevægelser, da denne del af kroppen kræver en høj grad af koordination og fleksibilitet for at fungere smertefrit og effektivt.
Stress, skader, overbelastning og en stillesiddende livsstil kan medføre, at fascia bliver stram, tykkere eller stiv. Dette kan føre til begrænset bevægelighed, smerte og dysfunktion i skulderregionen. Når fascia bliver stram, kan den skabe et træk i andre dele af kroppen, hvilket resulterer i kompensatoriske bevægelsesmønstre, der kan forværre smerten eller skabe nye smerter andre steder.
Behandlingsmetoden Myofascial Release fokuserer på at løsne restriktioner i fascia, hvilket kan bidrage til at reducere smerte, forbedre mobiliteten og genoprette en mere balanceret kropsholdning. Denne tilgang er særligt effektiv, fordi den adresserer de underliggende årsager til smerten, snarere end kun at behandle symptomerne.
Som en integreret del af en holistisk behandlingsstrategi, kan det vigtigt at kombinere Myofascial Release med Funktionel Integration, der fokuserer på at forbedre bevægelsesmønstre, samt styrke og stabilisere skulderområdet. Dette kan bidrage til langsigtede løsninger på skuldersmerter, fremme en sund fascia og sikre en optimal funktion af skulderleddet.
Forståelsen af fascias rolle i forbindelse med skuldersmerter er afgørende for at kunne tilbyde effektive behandlingsmetoder. Ved at adressere spændinger og dysfunktioner i fascia, kan vi arbejde hen imod en helbredelse af årsagerne bag smerten, fremfor kun at symptombehandle. Dette tilgang sikrer en mere holistisk og bæredygtig vej til helbredelse og velvære.

3 Cases: Helbredelse af skuldersmerter

1.
Case 1: En kontoransat: Marias skuldersmerter opstod på grund af en langvarig perioder med skærmarbejde og deraf følgende dårlig ergonomi. Med behandlingsmetoden Myofascial Release fik hun løsnet spændingerne i skulderen og nakken. Funktionel Integration blev anvendt til at forbedre hendes kropsholdning og bevægelsesmønstre, hvilket gav hende en mærkbar lettelse og forbedret arbejdsstilling.
2.
Case 2: En professionel atlet: Toms skuldersmerter blev udløst af gentagne overbelastninger fra svømning. En kombination af Sansemotoriske øvelser og Myofascial Release gjorde, at han fik genoprettet balancen i fascia og dermed skuldermuskulaturen. Ved at anvende Neuro-Linguistic Programming og Protreptik fik han hjalp til at genopbygge en sund forbindelse mellem sin krop og tanker, hvilket viste sig at være afgørende for hans velvære og dermed ydeevne og præstation.
3.
Case 3: En ældre kvinde: Elsas skuldersmerter var resultatet af årevis akkumuleret sorg og vrede, hvilket havde ført til spændinger og begrænset bevægelighed. Gennem en med Myofascial Release og Neuro-Linguistic Programming, arbejdede vi på at løsne op for de dybtliggende årsager og fik på den mede ændret de mentale mønstre, der havde bidraget til hendes smerter. Denne holistiske tilgang førte til en betydelig forbedring i både hendes skulder rent fysiske, men også hendes psykiske velbefindende i al almindelighed.

Anatomien i skulderen

De primære nerver i skulderen

1.
Axillarisnerven (nervus axillaris): Denne nerve er afgørende for skulderledets bevægelse og giver motorisk innervering til deltamuskel (M. deltoideus) og en del af m. teres minor. Den er også ansvarlig for sensorisk innervering af huden over dele af skulderen.
2.
Supraskapularnerven (nervus suprascapularis): Denne nerve innerverer supraspinatus- og infraspinatusmusklerne, som er vigtige for rotation og stabilitet i skulderen. Den bidrager også til sensorisk innervering af skulderleddet.
3.
Laterale pectorale nerve (nervus pectoralis lateralis): Selvom denne nerve primært er forbundet med brystmusklaturen, spiller den en rolle i skulderfunktionen ved at innervere den pectoralis major muskel, som påvirker skulderbevægelser.
4.
Subskapularnerven (nervus subscapularis): Denne nerve innerverer subscapularis musklen, som er en del af rotatorkuffen, og bidrager til rotation af armen samt holder overarmsbenet fast i skulderleddet.
5.
Thorakodorsalnerven (nervus thoracodorsalis): Innerverer latissimus dorsi musklen, som er involveret i at trække armen nedad og bagud.
6.
Lang thorakal nerve (nervus thoracicus longus): Denne nerve er vigtig for funktionen af serratus anterior musklen, som hjælper med at holde skulderbladet mod brystvæggen og spiller en kritisk rolle i at løfte armen.

De primære fascialag i skulderen

I skulderens komplekse struktur er fascia et afgørende element, der spiller en central rolle i bevægelse og stabilitet. Fascialagene i skulderen kan opdeles i flere nøgleområder, som hver især understøtter forskellige funktioner og bidrager til skulderens helhedsmæssige integritet. Disse lag omfatter:
1.
Superficielle fascia (det yderste lag): Dette lag omslutter skulderen og er kontinuerligt med fascia, der dækker overkroppen. Det bidrager til at forme skulderens ydre kontur og fungerer som en glideflade for de overfladiske muskler.
2.
Deep fascia/fascia profundis (det dybe lag): Dette lag er tættere og mere robust. Det omfatter fascia, der omgiver de individuelle muskler i skulderregionen, såsom rotatormanchetten og deltamuskelens fascie. Disse dybe fascielag er afgørende for at opretholde musklernes position og for at facilitere kraftoverførsel mellem musklerne og skelettet.
3.
Intermuskulært fascialag: Mellem de forskellige muskler i skulderområdet findes intermuskulære fascialag, der tillader musklerne at glide uafhængigt af hinanden, samtidig med at de opretholder en funktionel sammenhæng. Disse lag er vigtige for koordinationen af bevægelser og for at reducere friktion mellem musklerne.
4.
Rotatormanchettens fascie: Dette specifikke fascialag omslutter rotatormanchetten, en gruppe af muskler og sener, der stabiliserer skulderleddet. Fascien bidrager til at holde disse strukturer på plads og understøtter deres funktion under bevægelse.
5.
Kapsulær fascie: Skulderleddet er omgivet af en ledkapsel, der består af tæt bindevæv. Denne kapsulære fascie hjælper med at stabilisere leddet og begrænser dets bevægelsesomfang for at forhindre dislokation.

De primære muskler i skulderen

Skulderen er understøttet af en række muskler, der arbejder i harmoni med hinden for at muliggøre skulderens funktion. Disse muskler kan kategoriseres i to hovedgrupper: rotator cuff musklerne, der er nøgleaktører i skulderens stabilitet og bevægelse, og de større muskler, der assisterer i bevægelse og kraftoverførsel.

Rotator cuff musklerne:

Rotator cuf består af fire små muskler, der i et tæt samarbejde sørger for at stabilisere skulderleddet og tillade en bred vifte af bevægelser. Disse inkluderer:
1.
Supraspinatus: Hjælper med at løfte armen ud til siden (abduktion).
2.
Infraspinatus: Medvirker til at rotere armen udad (ekstern rotation).
3.
Teres minor: Ligesom infraspinatus hjælper den med ekstern rotation af armen.
4.
Subscapularis: Arbejder for at rotere armen indad (intern rotation).

Større skuldermuskler:

Udover rotator cuf er der de større muskler, der spiller en væsentlig rolle i skulderens funktion:
1.
Deltoidmuskel: Denne muskel dækker skulderen som en kappe og er primært ansvarlig for armens løft i alle retninger (abduktion, flexion, og extension).
2.
Trapezius: En stor muskel i øvre ryg og nakke, der bidrager til at løfte, dreje og stabilisere skulderbladet (scapula).
3.
Levator scapulae: Hjælper med at løfte skulderbladet.
4.
Rhomboid-musklerne (major og minor): Disse muskler arbejder for at trække skulderbladene sammen (retraktion) og stabilisere dem.
5.
Pectoralis major: Brystmusklen, der bidrager til at trække armen ind mod kroppen (adduktion) og dreje armen indad.
6.
Latissimus dorsi: En stor rygmuskel, der assisterer i adduktion, intern rotation, og extension af armen.

De primære knogler i skulderen

Skulderen er det mest bevægelige led i kroppen, og består af flere nøgleknogler, der arbejder sammen for at tillade et bredt spektrum af bevægelser. Her er en oversigt over de primære knogler i skulderregionen:
1.
Clavicula (Kravebenet): Dette er den lange, smalle knogle, der løber horisontalt mellem sternum (brystbenet) og scapula (skulderbladet). Den fungerer som en stiv støttebro mellem arm og krop, hvilket giver armen mulighed for at bevæge sig frit væk fra kroppen.
2.
Scapula (Skulderbladet): Dette er en flad, trekantet knogle placeret på bagsiden af ribbenene. Skulderbladet har flere vigtige udvækster, herunder acromion og coracoid processen, som er kritiske for ledets funktion og muskelfæstning. Den glenoidale cavitet (skulderhul) på scapula danner ledfladen, hvori humerus (overarmsbenet) artikulerer.
3.
Humerus (Overarmsbenet): Dette er det lange ben, der strækker sig fra skulderen til albuen. Øverst på humerus findes caput humeri (overarmsknoglen hoved), som passer ind i den glenoidale cavitet på scapula, hvilket danner det primære led i skulderen, glenohumeralleddet.

Behandling af skuldersmerter ved at løsne fascia

Billedet viser en klinik, hvor en klient får behandlet sin skulder.
Behandlingen af skuldersmerter i min klinik omfatter en bredspektret, holistisk strategi, der tager højde for hele kroppens indflydelse på skulderen. Jeg anvender Myofascial Release for at ''løsne'' spændinger i fascia, hvilket ofte er nøglen til både smertelindring og heling. Gennem Functional Integration arbejder jeg på at forbedre dine bevægelsesmønstre, hvilket kan være nødvendigt for at få skuldes til at fungere igen. Ved at integrere Neuro-Linguistic Programming og Protreptik tager jeg sammen med dig hånd om de eventuelle psykologiske og emotionelle aspekter, der kan have haft influere på smerten. Dette sikrer en dybdegående og skræddersyet behandling, der er designet til at opfylde dine specifikke behov og understøtte din vej mod en bedre sundhed.