Tilbage til Smertebehandling
Tilbage til Artikelsiden

Har du smerter i foden

Oplev bevægelsens glæde i foden: Effektive og moderne smertelindrings metoder.
Ring på 26 22 09 17
Indledning

Indledning

Hvis du har smerter i foden, uden at du på noget tidspunkt er kommet til skade med den, kan det være en direkte følge af spændt fascia (bindevævet). Det betyder, at det ikke er foden der er problemet, men derimod fascia i foden, der er for stramt. Denne viden gør en stor forskel i for hold til, hvordan man skal behandle. Men én ting er viden, noget andet er færdighed til at kunne gøre noget ved det. Kan man virkelig fjerne smerter i foden, ved at løsne fascia? svaret er ja. Med behandling metoderne Myofascial Release, Holistic Somatic Coaching og Neuro-Linguistic Programming kan jeg behandle foden, så ikke kun smerterne, men også årsagen til smerterne forsvinder. Med andre ord, så er målet ikke kun smertelindring, men også at tilbyde indsigt i de underliggende årsager til smerten, hvilket kan føre til en dybere forståelse af dig selv og dit velvære.

Liste over smerter, der relaterer sig til foden

Her er en omfattende liste over de mest almindelige typer af fodsmerter, deres mulige årsager, og hvordan de kan manifestere sig:
1.
Akut nakkesmerte: Denne type smerter opstår pludseligt og kan skyldes skader som f.eks. piskesmæld eller en dårlig sovestilling. Smerterne er ofte skarpe og begrænser bevægelsen.
2.
Achillessene tendinitis: Inflammation i Achillessenen, der forbinder kalvemusklerne til hælen. Denne tilstand forårsager smerter og stivhed langs senen og omkring hælområdet.
3.
Hælspore: En knogleudvækst på hælbenet, som kan forårsage skarp smerte ved vægtbæring.
4.
Mortons neurom: En tilstand, der forårsager smerte, prikken eller en følelse af at træde på en lille sten i bolden af foden, ofte mellem tredje og fjerde tå.
5.
Tå deformiteter: Såsom hammertå og hallux valgus (bunions), der fører til smerte og ubehag ved at gå og iført visse typer sko.
6.
Metatarsalgi: Smerte og inflammation i bolden af foden, ofte forårsaget af overbelastning eller forkert fodtøj.
7.
Gigt: Herunder osteoarthritis, reumatoid arthritis og gigt, som kan forårsage smerte, stivhed og hævelse i fødderne.
8.
Fodsvamp og neglesvamp: Infektioner, der kan forårsage kløe, brændende smerter og forandringer i hudens og neglens udseende.
9.
Diabetisk neuropati: En tilstand, hvor højt blodsukker beskadiger nerverne i fødderne, hvilket fører til følelsesløshed, prikkende fornemmelser og smerte.
10.
Fascia spændinger: Fascia, det bindevæv, der omslutter muskler, knogler og organer, kan blive stramt og forårsage smerte og begrænset bevægelighed, ikke kun i fødderne, men også i resten af kroppen.
11.
Stressfrakturer: Små revner i fodens knogler, ofte forårsaget af overbelastning eller gentagne traumer.
11.
Fodsvingninger og ledbåndsskader: Forstuvninger og strækninger, der kan opstå fra vrid, fald eller pludselige bevægelser, forårsager smerte, hævelse og blå mærker.
Det er afgørende at forstå kroppens reelle sammenhæng, hvor spændt fascia i foden ikke kun kan påvirke foden, men hele kroppens velvære. En holistisk tilgang, der man både ser på de fysiske og psykiske aspekter af smerte, er ofte nøglen til effektiv behandling og helbredelse.
Information

Smerter i foden skyldes at fascia er spændt

Billedet viser et anatomi billeder, hvor man kan se knoglerne i foden.
Spændt fascia i foden, især omtalt som fasciitis plantaris, er en tilstand, der kan forårsage betydelige smerter og ubehag. Dette skyldes, at fascia, det netværk af bindevæv, der beskytter muskler og organer, kan blive overbelastet eller beskadiget, hvilket kan fører til inflammation og smerter. Faktorer, der bidrager til udviklingen af fasciitis plantaris, inkluderer biomekaniske ubalancer, såsom pludselig vægtforøgelse, iført upassende fodtøj, eller en for hurtig optrapning af fysisk aktivitet. Dette kan resultere i skarp smerte under foden, især nær hælen, og er ofte værst om morgenen eller efter længere perioder med inaktivitet.
Kilde: https://www.doctissimo.fr.
Fascia spiller en afgørende rolle, for kroppens evne til dels at kunne være i bevægelse og del være fleksibilitet. Den tillader musklerne at glide jævnt over hinanden og understøtter også kroppens strukturer. Når fascia er stramt eller beskadiget, kan det begrænse kroppens evne til at kunne bevæge sig, forårsage smerte og føre til yderligere muskelspændinger og ubehag. I værste fald kan det føre til kroniske smerter og mærkbare begrænsninger i mobiliteten.
Spændt fascia kan forårsage smerte gennem flere mekanismer. For det første kan det føre til nedsat mobilitet og fleksibilitet i foden, hvilket øger belastningen på visse dele af foden under gang og andre aktiviteter. Dette kan forværre eller fremkalde tilstande som plantar fasciitis. For det andet kan stramt fascia skabe triggerpunkter eller smertefulde knuder i musklerne, som kan udløse smerte både lokalt og i andre dele af kroppen.
Kilde: https://www.hopkinsmedicine.org.
Det er væsentligt at forstå, at mens fascia spiller en afgørende rolle i kroppens funktion og sundhed, kan det også en kilden til smerte, når eller hvis det bliver spændt eller beskadiget. Dette understreger vigtigheden af at vedligeholde en sund fascia ved fysisk aktivitet, strækøvelser og god kropsholdning, men også bevidst nedsætte udefrakommende årsager til stress for derigennem at bevare et godt helbred.

3 Cases: Helbredelse af smerter i foden

1.
Case 1 - Achillessene Tendinitis: I dette tilfælde konsulterede en klient mig med vedvarende smerter i området omkring Achillessenen. Efter en grundig undersøgelse viste det sig, at kernen til klientens lidelse lå i et stramt fascia, der lagde unødig stress på senen. Gennem en kombination af Myofascial Release og Holistic Somatic Coaching arbejdede vi systematisk med at løsne op for spændingerne. Efter 2 sessioner rapporterede klienten en betydelig reduktion i smerten og en forbedring i bevægeligheden, hvilket bekræftede teorien om, at fascias tilstand har en afgørende rolle i denne lidelse.
2.
Case 2 - Mortons Neurom: En anden klient led af skarpe, brændende smerter i forfoden, karakteristisk for Mortons Neurom. I dette tilfælde var det stramt fascia i metatarsalregionen, der bidrog til kompression af de digitale nerver. Gennem en tilpasset behandlingsplan, der inkluderede Sansemotorik og Myofascial Release, lykkedes det at løsne den stramme fascia. Dette medførte en mærkbar lindring af nervetrykket og deraf følgende smerter, og klienten oplevede en fornyet følelse af letthed ved gang.
3.
Case 3 - Metatarsalgi: Den tredje klient præsenterede metatarsalgi, manifesteret ved diffus smerte under forfodens hoveder. Undersøgelse afslørede, at stramt fascia i foden bidrog til en ubalanceret fordeling af tryk under gang, hvilket forværrede klientens tilstand. Ved at anvende en holistisk tilgang, der kombinerede coaching metoden Protreptik for at finde eventuelle underliggende psykosomatiske faktorer med fysiske behandling for at løsne det stramme fascia, opnåede vi en betydelig forbedring. Klienten rapporterede en reduktion i smerter og en forbedring i foddynamikken.

Anatomien i foden

De primære nerver i foden

1.
Nervus Tibialis: Fortsætter ned langs anklen ind i foden, hvor den deler sig i:
  1. Mediale Plantarnerven: Denne nerve forsyner den indre del af fodsålen.
  2. Laterale Plantarnerven: Forsyner den ydre del af fodsålen og tæerne.
2.
Nervus Peroneus (Fibularis) Profundus og Superficialis: Disse nerver forgrener fra nervus peroneus communis og er vigtige for sensorik og motorik i den øvre og nedre del af foden.
  1. Peroneus Profundus: Går til forfoden og tæerne.
  2. Peroneus Superficialis: Forsyner huden og musklerne på fodsiden og den øvre del af foden.
3.
Nervus Suralis: En sensorisk nerve, der forsyner huden på bagsiden af underbenet og den laterale del af foden.
4.
Nervus Saphenus: En gren af nervus femoralis, der forsyner huden på den indre side af benet ned til foden.
5.
Nervus Plantaris Medialis og Lateralis: Disse nerver forsyner størstedelen af fodsålens hud, muskler, og ledbånd.
Ved at forstå disse nervers funktion og samspil kan man bedre identificere og behandle forskellige tilstande og smerter i foden. For eksempel, når fascia i foden er spændt eller krystalliseret, kan det påvirke nervernes funktion og føre til smerte eller ubehag. En behandlingsmetode som Myofascial Release kan være effektiv til at løsne spændt fascia og dermed mindske trykket på de omkringliggende nerver, hvilket kan føre til en markant forbedring i fodens funktion og velvære. Dette understreger vigtigheden af en holistisk tilgang til behandling, hvor både de strukturelle og neurologiske aspekter af foden tages i betragtning.

De primære fascialag i foden

Fascialagene i foden, en del af kroppens komplette fasciasystem og er integrerer med fodens mange andre strukturer, som knogler, muskler og sener. Fodens anatomiske opbygning er opdelt i tre hoveddele: fodroden (Tarsus), mellemfoden (Metatarsus) og tæerne (Digiti). Fodroden består af syv knogler, heriblandt det fremtrædende sprængben (Talus) og hælbenet (Calcaneus), som er essentielle for at forbinde foden til underbenet og understøtte kroppens vægt. Mellemfoden dannes af fem metatarsalknogler, hvor den første er den korteste og stærkeste, fordi den bærer hovedparten af vægten ved afvikling af gang. Tæerne har en lignende knoglestruktur som fingrene, men med reduceret bevægelighed hos de fleste mennesker.
Kilde: https://www.deutsches-zentrum-fuer-orthopaedie.de.
Kilde: https://www.netdoktor.de.
Foden er ydermere støttet af både et tværgående og et længdegående fascia bånd eller baner, der er afgørende for fodens evne til at bære vægten af kroppen og absorbere stød. Disse buede strukturer under foden skabes af et komplekst samspil mellem muskler, sener og ligamenter. Fascia i foden spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af disse buer og i fodens overordnede biomekanik.
De dybe fascialag fungere som en form for stramt siddende uniform eller bandage omkring musklerne, og bidrager til musklernes struktur og funktion. De er afgørende i overførslen af muskelkraft til skelettet. De overfladiske fascialag, som indeholder fedt og blodkar, bidrager til hudens bevægelighed og fungerer som et vigtigt kommunikationsmiddel mellem huden og de dybere strukturer.Kilde: https://www.lerhumatologue.fr.
Fascias evne til at ændre sig i respons til fysisk aktivitet, stress og skader gør det til et væsentligt fokusområde for behandling, der sigter mod at forbedre kropslig funktion og afhjælpe smerte. Det er derfor afgørende at forstå, hvordan fascia arbejder og reagerer på forskellige stimuli for at kunne tilbyde effektiv behandling og støtte til dem, der oplever problemer relateret til fascia.
Fodens fascia er således en integreret del af det samlede fasciasystem, og har betydelig indvirkning på vores bevægelse og kropsfunktioner. Skader, betændelse eller dysfunktion i fascia kan føre til smerte, nedsat mobilitet og diverse fodrelaterede problemer. Derfor er det vigtigt med en helhedsorienteret tilgang til diagnose og behandling, der tager højde for fascias rolle i foden.

De primære muskler i foden

Musklerne i foden kan overordnet opdeles i grupper baseret på deres placering og funktion. Her er en oversigt over de primære muskler i foden:
1.
Muskler i Fodens Sål (Plantare Muskler): Disse muskler understøtter fodens bue, medvirker til fodens bevægelser og bidrager til stabiliteten ved gang og løb.
  1. Abductor Hallucis: Denne muskel hjælper med at bevæge storetåen væk fra fodens anden tå og understøtter også fodbuen.
  2. Flexor Digitorum Brevis: Bøjer tæerne (undtagen storetåen) ved de midterste led.
  3. Abductor Digiti Minimi: Bevæger lilletåen væk fra de andre tæer og understøtter fodens yderkant.
  4. Flexor Hallucis Brevis: Bøjer storetåen ved det første tåled.
  5. Adductor Hallucis: Bidrager til at bevæge storetåen mod de andre tæer.
  6. Quadratus Plantae: Hjælper med at bøje tæerne.
  7. Lumbricals: Små muskler, som starter fra senerne i Flexor Digitorum Longus og hjælper med at bøje tæerne ved roden og strække dem ved de distale led.
2.
Muskler på Fodens Overside (Dorsale Muskler): Disse muskler er overvejende involveret i at trække tæerne opad (dorsalfleksion).
  1. Extensor Digitorum Brevis: Denne muskel hjælper med at strække de fire yderste tæer.
  2. Extensor Hallucis Brevis: Hjælper med at strække storetåen.
3.
Andre Vigtige Muskler Relateret til Foden: Selvom disse muskler teknisk set ikke er placeret i foden, spiller de en kritisk rolle i fodens funktion ved at kontrollere bevægelserne ved ankel- og fodled.
  1. Tibialis Anterior: Hjælper med dorsalfleksion af foden ved ankelledet og understøtter den indre fodhvelving.
  2. Tibialis Posterior: Understøtter fodens bue og medvirker til plantarfleksion og inversion af foden.
  3. Scalene muskler (anterior, medius, og posterior): Disse muskler hjælper med vejrtrækning og bevæger halsen ved at bøje den til siden eller ved at løfte de øvre ribben under indånding.
  4. Flexor Hallucis Longus: Bøjer storetåen og medvirker til understøttelsen af fodens bue.
  5. Peroneus Longus og Brevis (Fibularis Musklerne): Disse muskler hjælper med at bevæge foden udad (eversion) og understøtter den ydre del af fodbuen.
Disse muskler arbejder i harmoni for at tillade foden at tilpasse sig til forskellige overflader, absorbere stød og give kraft og stabilitet under bevægelse. En forståelse af disse muskler er afgørende for at kunne løse fodrelaterede problemer effektivt og fremme en optimal funktion af hele kroppen.

Knoglerne i foden

Foden består af 26 knogler, der kan opdeles i tre hovedgrupper: tarsal knoglerne, metatarsal knoglerne og phalangerne. Disse grupper samarbejder for at give foden dens unikke evner til at støtte vægten, tilpasse sig forskellige overflader, og muliggøre bevægelse. Her er en detaljeret oversigt over fodens knogler:
1.
Tarsal Knogler: De tarsale knogler udgør fodenens bagpart og består af syv knogler:
  1. Talus (ankelbenet): fungerer som et led mellem underbenet og foden.
  2. Calcaneus (hælbenet): den største knogle i foden, som danner hælen.
  3. Naviculare (skibslignende ben): placeret foran talus.
  4. Cuboid (terningsbenet): placeret foran calcaneus og ved siden af de to yderste metatarsale knogler.
  5. Cuneiforme mediale (det indre kileformede ben).
  6. Cuneiforme intermedium (det midterste kileformede ben).
  7. Cuneiforme laterale (det ydre kileformede ben): - disse tre kileformede knogler er placeret foran naviculare og støtter de tre første metatarsale knogler.
2.
Metatarsal Knogler: Disse fem knogler udgør mellemfoden og er nummereret fra 1 til 5 startende på den indre side af foden (tættest på storetåen):
  1. Første metatarsal knogle: den tykkeste, da den bærer meget af kroppens vægt ved gang.
  2. Anden metatarsal knogle.
  3. Tredje metatarsal knogle.
  4. Fjerde metatarsal knogle.
  5. Femte metatarsal knogle: placeret ved lilletoens side af foden.
3.
Phalanger (Tåknogler): Til sidst er der tåknoglerne, som er i alt 14:
  1. Proximale phalanger: den første række knogler i tæerne.
  2. Intermediære phalanger: den anden række knogler findes i alle tæerne undtagen storetåen.
  3. Distale phalanger: den tredje og yderste række af tåknogler.
Hver tå har tre phalanger (proximal, intermediær, og distal), bortset fra storetåen, der kun har to (proximal og distal). Disse knogler muliggør tæernes fleksibilitet og bevægelse, som er afgørende for balance og gang.

Behandling af nakkesmerter ved at løsne fascia

Billedet viser fod, der får behandling af en terapeut.
Behandlingen af smerter i foden i min praksis bygger på en holistisk tilgang, der erkender både kroppens og sindets rolle i smerteprocessen. Jeg anvender fysiske behandlingsmetoder såsom Myofascial Release og Holistic Somatic Coaching, suppleret med Sansemotorik, for direkte at adressere muskulære og strukturelle ubalancer. For at komplementere den fysiske behandling og adressere de psykologiske aspekter, integrerer jeg Neuro-Linguistic Programming (NLP) og Protreptik, som hjælp til at tackle stress og angst, der kan ligge til grund for smerten - også i foden (ikke direkte men indirekte). Min tilgang er at tilbyde en dybdegående behandling, der fokuserer på både at lindre smerter og fremme en helhedsorienteret heling.