Anatomien i overarmen
De primære nerver i overarmen
Radialisnerven (nervus radialis): Denne nerve løber langs bagsiden af overarmen og er ansvarlig for at forlænge underarmen samt for bevægelse af håndleddet og fingrene. Den giver også sensorisk information fra bagsiden af hånden og fingrene.
Ulnarisnerven (nervus ulnaris): Den løber langs indersiden af overarmen til underarmen og hånden. Denne nerve er afgørende for funktionen af flere håndmuskler og giver sensorisk information fra lillefingeren og den tilstødende halvdel af ringfingeren.
Medianusnerven (nervus medianus): Den løber i midten af overarmen ind i underarmen og hånden. Den er central for bevægelse af de fleste underarms- og håndmuskler og leverer sensorisk information fra håndfladen og de fleste fingre, bortset fra lillefingeren.
Musculocutaneusnerven (nervus musculocutaneus): Denne nerve forsyner de fleste af bicepens muskler og er vigtig for fleksion af albuen. Den giver også sensorisk information fra den laterale del af underarmen.
Medianusnerven (nervus medianus): Den løber i midten af overarmen ind i underarmen og hånden. Den er central for bevægelse af de fleste underarms- og håndmuskler og leverer sensorisk information fra håndfladen og de fleste fingre, bortset fra lillefingeren.
Normaltilstanden af disse nerver er afgørende for funktion og følelse i overarmen. Skader eller kompression af disse nerver kan føre til varierende grader af smerte, svaghed og/eller sensorisk tab.
De primære fascialag i overarmen
I forskningen om fascia, specielt i forhold til de forskellige lag i overarmen, fremhæves det, at fascia ikke blot er en enkel struktur, men består af flere lag, der spiller forskellige roller i kroppens funktion og biomekanik. Der er en generel anerkendelse af, at fascia og omkring i musklerne i overarmen består af både et dybere lag (det dybe fascia), der dækker og omgiver musklerne, og et mere overfladisk lag (det superficielle fascia), der findes under huden og indeholder fedt og andre strukturer.
Kilde:
https://www.lerhumatologue.fr.
Det dybe fascia er kendt for sin evne til at overføre muskulær kraft gennem sin strukturelle forbindelse med musklerne, mens det superficielle fascia fungerer som et mere elastisk lag, der tillader mere bevægelsesfrihed og fungerer som opbevaring for fedt og vand. Det dybe fascia er også involveret i at holde musklerne på plads og kan påvirke muskelarbejde og bevægelse gennem sin tætte strukturelle integration med muskelvævet.
Kilde:
https://fasciafrance.fr.
Disse funktioner understøtter idéen om, at fascia ikke blot er en passiv struktur, men aktivt bidrager til kroppens dynamiske funktioner, herunder bevægelse og styrkeoverførsel. Fascias rolle i biomekanik og som et organ til proprioception (evnen til at opfatte kroppens stilling og position i rummet) understreger dens betydning i overarmsfunktionen og det generelle muskuloskeletale system. For yderligere detaljer og dybdegående information, kan du konsultere kilder som publikationer fra Fascia Research Congress og tilsvarende faglige ressourcer, der giver detaljerede beskrivelser af fascias struktur og funktion.
De primære muskler i overarmen
I overarmen findes der primært to hovedmuskelgrupper, der spiller en central rolle i armbøjning og armstrækning. Disse muskelgrupper er biceps brachii og triceps brachii. Her er en detaljeret beskrivelse af hver:
- Funktion: Biceps brachii er primært ansvarlig for bøjning af albuen og supination af underarmen (det vil sige at dreje underarmen, så håndfladen vender opad).
- Struktur: Denne muskel har to hoveddele (eller "hoveder"), en lang og en kort, som begge starter fra forskellige punkter på skulderbladet og fæster ved radius (en af underarmsknoglerne).
- Funktion: Triceps brachii er hovedmuskelgruppen for armstrækning ved albueleddet og spiller en vigtig rolle i stabiliteten af skulderleddet.
- Struktur: Triceps har tre hoveder: det lange hoved, det laterale hoved og det mediale hoved. Disse hoveder starter fra forskellige punkter på overarmsknoglen og skulderbladet og fæster ved olecranon på ulna (en anden af underarmsknoglerne).
Udover disse to primære muskelgrupper indeholder overarmen også mindre muskler som brachialis, der ligger under biceps brachii og som hjælper med bøjning af albuen, og coracobrachialis, der hjælper med at føre armen ind mod kroppen.
Knoglen i overarmen
Knoglen i overarmen hedder humerus. Her er de primære anatomiske områder på humerus:
- Caput humeri (Humerushovedet): Den afrundede øverste del, som passer ind i skulderledet (glenoid fossa i scapula).
- Collum anatomicum: Den smalle del lige under humerushovedet.
- Tuberculum majus: Et stort fremspring lateralt på humerus, hvor flere skuldermuskler fæster.
- Tuberculum minus: Et mindre fremspring placeret mere medialt sammenlignet med tuberculum majus.
- Sulcus intertubercularis (bicepsskulen): En rille mellem de to tubercula, hvor biceps brachii-senen løber.
- Facies anterolateralis og facies anteromedialis: De forreste overflader af humerus, som varierer lidt afhængigt af den præcise orientering.
- Facies posterior: Bagsiden af humerus.
- Capitulum humeri: En rundet fremspring, som artikulerer med radius (en af underarmsknoglerne).
- Trochlea humeri: En pulley-lignende struktur, som artikulerer med ulna (den anden underarmsknogle).
- Epicondylus medialis og epicondylus lateralis: Fremspring på henholdsvis den indvendige og udvendige side af humerus, hvor underarmsmusklerne fæster.
- Fossa olecrani: En fordybning, hvor ulnas olecranon process indgår i udstrakt position af albuen.
- Fossa radialis og fossa coronoidea: Små fordybninger, som modtager dele af radius og ulna ved bøjning af albuen.