Har du smerter i underarmen

Helbredelse af underarmen med holistiske metoder: Moderne veje til smertefrihed.
Indledning

Indledning

Oplev en ny æra indenfor behandling af smerter i underarmen, hvor du ikke bare får behandlet symptomerne, men også de bagvedlæggen årsager. Min specialiserede viden indenfor kropsterapi inkludere behandlings metoderne Myofascial Release, Holistic Somatic Coaching og Neuro-Linguistic Programming, hvilket giver mig evnen til på en dybtgående måde at behandle smerter i underarmen. I mit behandlingsrum bliver du betragtet som et unik individ, hvis helingsproces er af yderste vigtighed.

Liste over smerter, der relaterer sig til nakken

Smerter i underarmen kan variere meget afhængigt af årsagen og kan påvirke forskellige strukturer såsom muskler, sener, nerver og knogler. Her er en detaljeret liste over forskellige typer smerter i underarmen:
1.
Muskelstamme: Oftest forårsaget af overbelastning eller forkert brug, hvilket resulterer i ømhed og smerte i musklerne i underarmen.
2.
Tendinitis (senebetændelse): Betændelse i senerne, ofte på grund af gentagen aktivitet eller overbelastning. Dette kan omfatte tilstande som tennisalbue (lateralt epikondylitis) og golfalbue (medialt epikondylitis), som påvirker de punkter, hvor senerne fæster ved albuen.
3.
Nervekompression: Kan inkludere tilstande som karpaltunnelsyndrom eller ulnar nerve entrapment, hvor nerverne i underarmen bliver klemt eller indsnævret, hvilket fører til smerte, prikken eller følelsesløshed.
4.
Arthritis (ledbetændelse): Betændelse i leddene, som kan påvirke håndled og albueled, forårsager smerte og stivhed.
5.
Overbelastningsskader: Disse sker, når gentagne bevægelser fører til gradvis nedbrydning af væv i underarmen, som kan udvikle sig til smerte og svaghed over tid.
6.
Kompartment syndrom: En tilstand hvor trykket indenfor et lukket rum i underarmen stiger, hvilket begrænser blodgennemstrømningen og kan forårsage alvorlig muskel- og nerveskade.
7.
Strækninger og forstuvninger: Disse skader påvirker ligamenter og andre bløde væv i underarmen, forårsaget af skarp, pludselig bevægelse eller overstrækning.
Ved at forstå disse forskellige typer smerter, kan man bedre identificere potentielle årsager til smerter i underarmen og tilpasse behandlingen til den specifikke underliggende årsag. For eksempel vil en tilgang med fokus på Myofascial Release være særligt vælgegnet til behandling af de smerter, der stammer fra muskelstamme og overbelastningsskader, fordi det ofte skyldes, at stemninger i fascia.
Information

Smerter i underarmen skyldes at fascia er spændt

Billedet viser et anatomi billeder, der illustrerer smerte i underarmen.
Spændt fascia (bindevæv) i underarmen kan have en betydelig indvirkning på smerter og ubehag i området. Når fascia krystalliserer (bliver spændt eller sammenpresset), kan det begrænse bevægelse og tilmed føre til smerte. Dette skyldes, at fascia er ''pakket'' om og støtter muskler, organer og andre strukturer i kroppen, og det er rigt på nerveender, herunder smertefølere, der kan blive overfølsomme, hvis fascia bliver udsat for stræk eller kompression.
Kilde: https://inphysio.fr.

3 Cases: Helbredelse af smerter i underarmen

1.
Case 1 - Arthritis: Lise, en 50-årig sekretær, oplevede igennem flere måneder tiltagende smerter i sin højre underarm. Hendes job krævede mange timers arbejde ved computeren, hvilket førte til gentagne belastninger. Over tid udviklede Lise symptomer på arthritis, hvor hendes led blev hævede og smertefulde. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at Lises fascia i underarmen var unormalt stramt, hvilket forværrede inflammationen og øgede smerten i ledene. En behandling rettet mod at løsne det spændte fascia hjalp med at reducere hendes symptomer og forbedre bevægeligheden.
2.
Case 2 - Kompartment syndrom: Martin, en amatør motionsløber på 35 år, klagede over smerter og en fornemmelse af tryk i sin venstre underarm efter længere løbeture. (Hvordan løb kan påvirke armen hører ind under viden om fascia). Efter en grundig evaluering blev han diagnosticeret med kompartment syndrom, en tilstand hvor trykket inden for en afgrænset muskelgruppe i underarmen bliver for højt. Stramt fascia spillede en væsentlig rolle i opretholdelsen af dette tryk. Ved at anvende Myofascial Release blev det interne tryk mindsket og aflastede Martins symptomer.
3.
Case 3 - Strækninger og forstuvninger: Anna, en 28-årig kunstner, forstuvede sin underarm, da hun faldt under en tur i skoven. Selv efter initial behandling og hvile, forblev hendes underarm øm og begrænset i sin bevægelse. Det viste sig, at Annas fascia var stramt og bidrog derfor til at fastholde spændingen i det skadede område. Efter et behandlingsforløb med Myofascial Release blev fascia løsnet, hvilket hjalp Anna med at genvinde fuld funktion og lindre smerterne i hendes underarm.

Anatomien i underarmen

De primære nerver i underarmen

1.
Medianusnerven (Nervus medianus): Denne nerve løber ned gennem midten af underarmen og ind i hånden. Den er ansvarlig for at styre musklerne, der bøjer fingrene og tommelfingeren. Den giver også følesans til håndfladens palmares side, tommelfingeren, pegefingeren, langfingeren og halvdelen af ringfingeren.
2.
Ulnarisnerven (Nervus ulnaris): Løber langs den indre side af underarmen og ind i hånden. Denne nerve har funktioner knyttet til finmotorik og styrer flere af de små muskler i hånden og nogle af underarmens muskler. Den giver også følesans til lillefingeren og den ene halvdel af ringfingeren.
3.
Radialisnerven (Nervus radialis): Denne nerve løber ned ad underarmens bagside og styrer musklerne, der løfter håndleddet og fingrene. Den er også vigtig for følesansen på underarmens og håndens bagside.
Disse nerver er essentielle for håndens og fingrenes funktion og er ofte involveret i forskellige medicinske tilstande, som f.eks. karpaltunnelsyndrom, hvor medianusnerven er komprimeret, eller cubitaltunnelsyndrom, hvor ulnarisnerven er påvirket. Forståelsen af disse nervers anatomi og funktion er vigtig for at kunne adressere de forskellige typer af ubehag og smerte, der kan opstå i underarmen og potentiel hænderne og fingrene.

De primære fascialag i underamen

Fascialagene i underarmen kan beskrives ud fra forskellige perspektiver, herunder de muskulære loger eller lommer og det overordnede fascialag. Underarmen er opdelt i tre hovedloger: Den anteriore, den posteriore og den laterale loge, hver indeholdende forskellige muskelgrupper og fascialag.
Anteriore loge: Denne loge indeholder muskler som flexor digitorum superficialis og flexor carpi radialis blandt andre. Musklernes fascia her er opdelt i et overfladisk og et dybere lag, hvor det dybere lag omfatter blandt andet flexor digitorum profundus.
Posteriore loge: I denne loge finder vi muskler som extensor digitorum og extensor carpi ulnaris. Ligesom med den anteriore loge, har den posteriore også både overfladiske og dybe fascialag.
Laterale loge: Denne mindre loge omfatter muskler som brachioradialis og extensor carpi radialis longus.
Det generelle fasciale lag, der dækker hele underarmen, kaldes "fascia antebrachii". Dette lag er i direkte forbindelse med "fascia brachialis" (som dækker overarmen) i den øvre del og strækker sig ned til håndleddet hvor det møder både fleksorernes og ekstensorernes retinaculum. Fascia antebrachii er tykkere på sin bagerste overflade og ved håndleddet, hvor det danner strukturer som det palmariske carpal ligament.
Kilde: https://fr.wikipedia.org.
Disse fascialag spiller en vigtig rolle i både mekanisk funktion og som led i muskulære bevægelser i underarmen, idet de hjælper med at opretholde musklernes position og muliggør effektiv kraftoverførsel under bevægelse.

De primære muskler i underarmen

Underarmen er et komplekst område med mange muskler, der arbejder sammen for at muliggøre forskellige bevægelser af håndled og fingre. Musklerne i underarmen kan opdeles i to hovedgrupper baseret på deres placering: De forreste (ventrale) muskler, der primært er involveret i fleksion (bøjning) af håndled og fingre, og de bageste (dorsale) muskler, der primært styrer ekstension (strækning).
De Forreste Muskler:
1.
Pronator Teres: Drejer underarmen, så håndfladen vender nedad.
2.
Flexor Carpi Radialis: Bøjer håndledet og hjælper med at føre hånden mod tommelfingersiden.
3.
Palmaris Longus: En variabel muskel, der bøjer håndledet og kan være fraværende i nogle individer.
4.
Flexor Carpi Ulnaris: Bøjer håndledet og hjælper med at føre hånden mod lillefingersiden.
5.
Flexor Digitorum Superficialis: Bøjer de midterste led af fingrene.
6.
Flexor Digitorum Profundus: Bøjer de yderste led af fingrene.
7.
Flexor Pollicis Longus: Bøjer tommelfingerens sidste led.
8.
Pronator Quadratus: Drejer underarmen, så håndfladen vender nedad.
De Bageste Muskler:
1.
Extensor Carpi Radialis Longus: Strækker håndledet og fører hånden mod tommelfingersiden.
2.
Extensor Carpi Radialis Brevis: Ligner longus, men med en kortere og mere effektiv handling.
3.
Extensor Digitorum: Strækker fingrene.
4.
Extensor Digiti Minimi: Strækker lillefingeren.
5.
Extensor Carpi Ulnaris: Strækker håndledet og fører hånden mod lillefingersiden.
6.
Supinator: Drejer underarmen, så håndfladen vender opad.
7.
Abductor Pollicis Longus: Fører tommelfingeren væk fra håndfladen og strækker den.
8.
Extensor Pollicis Brevis: Strækker tommelfingerens grundled.
9.
Extensor Pollicis Longus: Strækker tommelfingerens sidste led.
10.
Extensor Indicis: Strækker pegefingeren.
Disse muskler samarbejder for at udføre præcise og koordinerede bevægelser, hvilket er afgørende for håndens funktion. Hver muskel spiller en unik rolle i bevægelse og stabilitet af hånden og fingrene.

Knoglerne i underarmen

Underarmen består af to lange knogler. Det er ulna (albuebenet) og radius (spolebenet). Disse to knogler spiller en væsentlig rolle i underarmens bevægelsesfrihed og struktur. Her er en oversigt over de primære anatomiske områder på disse knogler:
1.
Radius:
  1. Proximal ende: Her findes radiushovedet (caput radii), som er en skiveformet struktur, der tillader rotation af radius omkring ulna.
  2. Radiushalsen (collum radii): Det snævre område lige under radiushovedet.
  3. Radialtuberositet: En ru overflade for tilhæftning af biceps brachii musklen.
  4. Distal ende: Den bredere ende af radius tæt på håndleddet, hvor den danner led med håndens knogler og ulna. Denne ende inkluderer ledflader som f.eks. ulnar notch og carpal articular surface.
2.
Ulna:
  1. Olecranon: Den store, fremtrædende spids på ulnas øvre ende, som passer ind i olecranon fossa på humerus, når armen er strakt.
  2. Coronoid proces: En fremtrædende struktur på den nedre forreste del af ulnas proximale ende, som passer ind i coronoid fossa på humerus under armens bøjning.
  3. Trochlear notch: En dyb hak, der omgiver trochlea på humerus og tillader fleksion og ekstension af underarmen.
  4. Ulnar tuberositet: En ruhed til muskeltillhæftning beliggende under coronoid processen.
  5. Distal ende: Denne slutter ved håndleddet og inkluderer hovedet af ulna og styloidprocessen, som er en spids knogleudstikkelse.
Disse anatomiske strukturer på ulna og radius er essentielle for bevægelsen i underarmen og spiller en vigtig rolle i samspillet med muskler og ledbånd.

Behandling af smerter i underarmen ved at løsne fascia

Billedet viser et anatomi billede, der illustrerer smertefri tilstand i underarmen.
Ved behandling af smerter i underarmen er min tilgang et integreret holistisk perspektiv, der kombinerer elementer fra flere terapeutiske discipliner for at adressere både de fysiske og mentale aspekter af smerten. Myofascial Release er en nøgleteknik, jeg anvender til at løsne de stramme områder i fascia, hvilket bidrager til smertelindring og bedre bevægelse. Sammen med Holistic Somatic Coaching og sansemotorik arbejder jeg på at forbedre bevægelsesmønstrene i underarmen. Ved at integrere Neuro-Linguistic Programming (NLP) og Protreptik finder vi sammen frem til den eventuelle bagvedlæggende stress og følelsesmæssige faktorer, der nogle gange er en væsentlig årsag til problemet. Denne komplette tilgang tilbyder dig en dyb og varig lindring, hvilket muliggør et liv med forbedret komfort og funktion i underarmen.