Anatomien i underarmen
De primære nerver i underarmen
Medianusnerven (Nervus medianus): Denne nerve løber ned gennem midten af underarmen og ind i hånden. Den er ansvarlig for at styre musklerne, der bøjer fingrene og tommelfingeren. Den giver også følesans til håndfladens palmares side, tommelfingeren, pegefingeren, langfingeren og halvdelen af ringfingeren.
Ulnarisnerven (Nervus ulnaris): Løber langs den indre side af underarmen og ind i hånden. Denne nerve har funktioner knyttet til finmotorik og styrer flere af de små muskler i hånden og nogle af underarmens muskler. Den giver også følesans til lillefingeren og den ene halvdel af ringfingeren.
Radialisnerven (Nervus radialis): Denne nerve løber ned ad underarmens bagside og styrer musklerne, der løfter håndleddet og fingrene. Den er også vigtig for følesansen på underarmens og håndens bagside.
Disse nerver er essentielle for håndens og fingrenes funktion og er ofte involveret i forskellige medicinske tilstande, som f.eks. karpaltunnelsyndrom, hvor medianusnerven er komprimeret, eller cubitaltunnelsyndrom, hvor ulnarisnerven er påvirket. Forståelsen af disse nervers anatomi og funktion er vigtig for at kunne adressere de forskellige typer af ubehag og smerte, der kan opstå i underarmen og potentiel hænderne og fingrene.
De primære fascialag i underamen
Fascialagene i underarmen kan beskrives ud fra forskellige perspektiver, herunder de muskulære loger eller lommer og det overordnede fascialag. Underarmen er opdelt i tre hovedloger: Den anteriore, den posteriore og den laterale loge, hver indeholdende forskellige muskelgrupper og fascialag.
Anteriore loge: Denne loge indeholder muskler som flexor digitorum superficialis og flexor carpi radialis blandt andre. Musklernes fascia her er opdelt i et overfladisk og et dybere lag, hvor det dybere lag omfatter blandt andet flexor digitorum profundus.
Posteriore loge: I denne loge finder vi muskler som extensor digitorum og extensor carpi ulnaris. Ligesom med den anteriore loge, har den posteriore også både overfladiske og dybe fascialag.
Laterale loge: Denne mindre loge omfatter muskler som brachioradialis og extensor carpi radialis longus.
Det generelle fasciale lag, der dækker hele underarmen, kaldes "fascia antebrachii". Dette lag er i direkte forbindelse med "fascia brachialis" (som dækker overarmen) i den øvre del og strækker sig ned til håndleddet hvor det møder både fleksorernes og ekstensorernes retinaculum. Fascia antebrachii er tykkere på sin bagerste overflade og ved håndleddet, hvor det danner strukturer som det palmariske carpal ligament.
Kilde:
https://fr.wikipedia.org.
Disse fascialag spiller en vigtig rolle i både mekanisk funktion og som led i muskulære bevægelser i underarmen, idet de hjælper med at opretholde musklernes position og muliggør effektiv kraftoverførsel under bevægelse.
De primære muskler i underarmen
Underarmen er et komplekst område med mange muskler, der arbejder sammen for at muliggøre forskellige bevægelser af håndled og fingre. Musklerne i underarmen kan opdeles i to hovedgrupper baseret på deres placering: De forreste (ventrale) muskler, der primært er involveret i fleksion (bøjning) af håndled og fingre, og de bageste (dorsale) muskler, der primært styrer ekstension (strækning).
De Forreste Muskler:
Pronator Teres: Drejer underarmen, så håndfladen vender nedad.
Flexor Carpi Radialis: Bøjer håndledet og hjælper med at føre hånden mod tommelfingersiden.
Palmaris Longus: En variabel muskel, der bøjer håndledet og kan være fraværende i nogle individer.
Flexor Carpi Ulnaris: Bøjer håndledet og hjælper med at føre hånden mod lillefingersiden.
Flexor Digitorum Superficialis: Bøjer de midterste led af fingrene.
Flexor Digitorum Profundus: Bøjer de yderste led af fingrene.
Flexor Pollicis Longus: Bøjer tommelfingerens sidste led.
Pronator Quadratus: Drejer underarmen, så håndfladen vender nedad.
De Bageste Muskler:
Extensor Carpi Radialis Longus: Strækker håndledet og fører hånden mod tommelfingersiden.
Extensor Carpi Radialis Brevis: Ligner longus, men med en kortere og mere effektiv handling.
Extensor Digitorum: Strækker fingrene.
Extensor Digiti Minimi: Strækker lillefingeren.
Extensor Carpi Ulnaris: Strækker håndledet og fører hånden mod lillefingersiden.
Supinator: Drejer underarmen, så håndfladen vender opad.
Abductor Pollicis Longus: Fører tommelfingeren væk fra håndfladen og strækker den.
Extensor Pollicis Brevis: Strækker tommelfingerens grundled.
Extensor Pollicis Longus: Strækker tommelfingerens sidste led.
Extensor Indicis: Strækker pegefingeren.
Disse muskler samarbejder for at udføre præcise og koordinerede bevægelser, hvilket er afgørende for håndens funktion. Hver muskel spiller en unik rolle i bevægelse og stabilitet af hånden og fingrene.
Knoglerne i underarmen
Underarmen består af to lange knogler. Det er ulna (albuebenet) og radius (spolebenet). Disse to knogler spiller en væsentlig rolle i underarmens bevægelsesfrihed og struktur. Her er en oversigt over de primære anatomiske områder på disse knogler:
- Proximal ende: Her findes radiushovedet (caput radii), som er en skiveformet struktur, der tillader rotation af radius omkring ulna.
- Radiushalsen (collum radii): Det snævre område lige under radiushovedet.
- Radialtuberositet: En ru overflade for tilhæftning af biceps brachii musklen.
- Distal ende: Den bredere ende af radius tæt på håndleddet, hvor den danner led med håndens knogler og ulna. Denne ende inkluderer ledflader som f.eks. ulnar notch og carpal articular surface.
- Olecranon: Den store, fremtrædende spids på ulnas øvre ende, som passer ind i olecranon fossa på humerus, når armen er strakt.
- Coronoid proces: En fremtrædende struktur på den nedre forreste del af ulnas proximale ende, som passer ind i coronoid fossa på humerus under armens bøjning.
- Trochlear notch: En dyb hak, der omgiver trochlea på humerus og tillader fleksion og ekstension af underarmen.
- Ulnar tuberositet: En ruhed til muskeltillhæftning beliggende under coronoid processen.
- Distal ende: Denne slutter ved håndleddet og inkluderer hovedet af ulna og styloidprocessen, som er en spids knogleudstikkelse.
Disse anatomiske strukturer på ulna og radius er essentielle for bevægelsen i underarmen og spiller en vigtig rolle i samspillet med muskler og ledbånd.