Tilbage til Smertebehandling
Tilbage til Artikelsiden

Har du smerter i underbenet

Opdag smertefri frihed i underbenet: Moderne metoder, der også giver mobilitetsforbedring.
Ring på 26 22 09 17
Indledning

Indledning

Opdag en helende tilgang til smerter i underbenet, hvor målet er varig heling fremfor midlertidig lindring. Min ekspertise ligger i, at jeg kombinere forskellige behandlings metoder som Myofascial Release, Holistic Somatic Coaching og Neuro-Linguistic Programming, hvilket gør mig i stand til at dykke ned i og behandle ikke smerten men også årsagen til smerten i underbenet. I mit behandlingsrum er en værdifuld person, hvis helbred og velbefindende er mit ultimative mål.

Liste over smerter, der relaterer sig til underbenet

Her er en liste over nogle de forskellige typer af smerter i underbenet, der kan opstå:
1.
Muskelsmerter:
  1. Overanstrengelse: Forårsaget af gentagne bevægelser eller overdreven brug af musklerne.
  2. Muskelskader: Forstrækninger eller tårer i muskelvævet, ofte på grund af pludselige bevægelser eller traumer.
  3. Myofascia smerte: Triggerpunkter eller områder i det bindevævet, der pakker sig om musklerne, der kan forårsage lokal smerte eller udstrålende smerte.
2.
Knogle- og ledsmeter:
  1. Skinnebensbetændelse (shin splints): Betændelse i muskler, sener og knoglevæv omkring skinnebenet.
  2. Stressfrakturer: Små revner i knoglen på grund af overbelastning, ofte i skinnebenet eller fodknoglerne.
  3. Leddegigt: Betændelse i leddene, som kan forårsage smerter i anklen eller knæet.
3.
Nerve- og karsmerter:
  1. Nerveafklemning: Kompression af nerver, der kan forårsage smerte, følelsesløshed eller prikken i underbenet.
  2. Iskias: Smerte, der stråler fra rygsøjlen ned gennem benet på grund af irritation af iskiasnerven.
  3. Kronisk kompartment syndrom: Øget tryk inden i muskellogerne, som kan kompromittere blodcirkulationen og nervefunktionen.
4.
Bindevævssmerter (Fascia):
  1. Plantar fasciitis: Inflammation af fascien under foden, som kan påvirke underbenet på grund af ændret gangmønster.
  2. Achilles tendinitis: Betændelse i akillessenen, der forbinder lægmusklen til hælbenet, hvilket kan forårsage smerter langs bagsiden af benet.
5.
Inflammatoriske tilstande:
  1. Bursitis: Betændelse i bursae (små væskefyldte sække), som kan forårsage smerte omkring knæet eller anklen.
  2. Cellulitis: Bakteriel infektion i huden og underliggende væv, som kan forårsage rødme, varme og smerte.
6.
Kredsløbsrelaterede smerter:
  1. Dybt venetrombose (DVT): Blodpropper i de dybe vener i benet, som kan forårsage hævelse, smerte og ømhed.
  2. Perifer arteriel sygdom (PAD): Nedsat blodgennemstrømning til benene på grund af arteriosklerose, som kan føre til smerter, især ved gang (claudicatio intermittens).
Hver af disse typer af smerter kan have forskellige årsager og kræver specifik behandling for at lindre symptomerne og fremme heling. Hvis du oplever vedvarende eller alvorlige smerter i underbenet, er det vigtigt at få en korrekt diagnose og behandlingsplan.
Information

Smerter i underbenet skyldes at fascia er spændt

Billedet viser et anatomi billede, der illustrerer smerter i underbenet.
Spændt fascia kan have en betydelig indvirkning på smerter i underbenet. Fascia er det bindevæv, der omslutter muskler, nerver og organer, og spiller en vigtig rolle i kroppens bevægelighed og stabilitete. Når fascia bliver stramt eller får krystalliserer (sammenklæbninger), kan det føre til smerte og nedsat funktion i de berørte områder og eventuelt de omkringliggende strukturer.
En af de mest almindelige tilstande forbundet med stramt fascia i underbenet er myofascial smerte syndrom. Dette syndrom involverer ømme knuder eller områder i musklerne, der kan forårsage smerte både lokalt og i andre dele af kroppen, kendt som referred pain. Fascias spændthed kan også føre til muskelspasmer og begrænset bevægelighed.
Kilde: https://www.hopkinsmedicine.org.
En anden tilstand er chronic exertional compartment syndrome (CECS), hvor fascia omkring musklerne i underbenet ikke kan ekspandere tilstrækkeligt under fysisk aktivitet. Dette resulterer i øget tryk inden i muskellogen (rummet hvori musklen ligger), hvilket forårsager smerte, stramhed, følelsesløshed og i svære tilfælde svaghed i benet. Smerterne opstår typisk efter en vis mængde aktivitet og aftager ved hvile.
Kilde: https://www.mayoclinic.org.
Kilde: https://www.foundationpodiatry.com.au.
Desuden kan plantar fasciitis, som ofte skyldes stram fascia i lægmusklerne, også føre til smerter i underbenet. Stramme lægmuskler kan forårsage øget træk på plantar fascia, hvilket igen kan føre til smerter i både fødder og underben.
Kilde: https://www.njspineandortho.com.

3 Cases: Helbredelse af smerter i underbenet

1.
Case 1 - Knogle- og ledsmerter: Maria havde i flere år lidt af konstante smerter i hendes underben og knæ. Hendes læge diagnosticerede hende med slidgigt, og hun havde prøvet utallige behandlinger uden varig lindring. Da hun opsøgte min klinik, bemærkede jeg straks, at hendes fascia var usædvanligt stramt og ''fortykket'' omkring knæet og underbenet. Jeg anvendte Myofascial Release for at løsne den stramme fascia (bindevæv). Efter et par sessioner begyndte Maria at mærke en betydelig forbedring. Hendes smerter aftog, og hun kunne igen bevæge sig frit uden den konstante smerte. Fascia behandlingen viste sig at være nøglen til at lindre hendes knogle- og ledsmerter.
2.
Case 2 - Nerve- og karsmerter: Jens kom til mig med en intens brændende fornemmelse og stikkende smerter i sit venstre underben. Neurologen havde fortalt ham, at det skyldtes en nerveirritation, men ingen behandlinger havde hjulpet. Under min undersøgelse fandt jeg, at fascia langs nerverne i hans ben var stramt og forårsagede kompression. Jeg brugte Holistic Somatic Coaching til at arbejde dybt med hans fascia og frigøre trykket på nerverne. Efteret par behandlinger oplevede Jens en markant reduktion i smerterne. Den brændende fornemmelse forsvandt, og hans livskvalitet blev forbedret betydeligt.
3.
Case 3 - Kredsløbsrelaterede smerter: Lise havde oplevet vedvarende smerter og en tung fornemmelse i hendes underben, især efter længere perioder med stående arbejde. Hun havde også hævede ankler og kramper om natten. Hendes læge havde mistanke om dårlig blodcirkulation og anbefalede kompressionsstrømper, men det gav kun midlertidig lindring. Da hun kom til mig, fandt jeg, at hendes fascia var stramt, hvilket hæmmede blodgennemstrømningen. Ved hjælp af Myofascial Release og sansemotoriske øvelser arbejdede vi med at løsne den stramme fascia (bindevæv). Efter et par behandlinger blev Lises smerter reduceret, og hendes blodcirkulation forbedredes mærkbart. Hun kunne nu klare en hel arbejdsdag uden den tidligere ubehag og smerte.

Anatomien i underbet

De primære nerver i underbet

Underbenet, også kendt som crus, indeholder flere vigtige nerver, der styrer både motoriske og sensoriske funktioner. Her er de vigtigste nerver i underbenet:
1.
N. tibialis (Tibial nerve):
  1. Denne nerve er en gren af n. ischiadicus (Ischiasnerven) og løber langs bagsiden af underbenet. Den innerverer de fleste af musklerne i den posterior muskelgruppe (bagerste muskelgruppe) i underbenet samt huden på den nedre del af foden.
  2. Forløb: Nerven passerer bag anklen via tarsaltunnelen, hvor den deler sig i n. plantaris medialis og n. plantaris lateralis, som innerverer fodens muskulatur og hud.
2.
N. peroneus communis (Common fibular nerve): Denne nerve er også en gren af n. ischiadicus og deler sig yderligere i to grene:
  1. N. peroneus superficialis (Superficial fibular nerve): Innerverer musklerne i den laterale muskelgruppe af underbenet samt huden på den anterolaterale del af underbenet og fodryggen.
  2. N. peroneus profundus (Deep fibular nerve): Innerverer musklerne i den anteriore muskelgruppe af underbenet samt huden mellem første og anden tå.
3.
N. suralis (Sural nerve):
  1. Denne nerve dannes af grene fra både n. tibialis og n. peroneus communis. Den løber ned langs bagsiden af underbenet og innerverer huden på den laterale del af foden og hælen.
4.
N. saphenus (Saphenous nerve):
  1. Denne nerve er en gren af n. femoralis og innerverer huden på den mediale del af underbenet og foden.
Disse nerver spiller en afgørende rolle i bevægelsen og det sensorike i underbenet og foden. Skader på nogen af disse nerver kan resultere i muskelsvaghed, følelsesløshed eller andre sensoriske forstyrrelser.

De primære fascialag i underbenet

Fascialagene i underbenet (crus) kan opdeles i flere lag og compartments, som hver især omfatter forskellige muskelgrupper, blodkar og nerver. Overordnet set er fascia strukturerne i underbenet organiseret i tre hovedtyper: Superficielle fascia (Overfladisk fascia), Deep fascia (Dyb fascia) og Epimysium.
1.
Superficielle fascia (Overfladisk fascia):
  1. Denne består af løst bindevæv og fedt, som adskiller huden fra den dybere liggende dybe fascia. Den spiller en rolle i beskyttelse og isolering.
2.
Deep fascia (Dyb fascia (Crural fascia)):
  1. Den dybe fascia i underbenet er en tyk, tæt bindevævsmembran, der omslutter musklerne og opdeler dem i fire primære compartments: anteriort, lateralt, dybt posteriort og superficielt posteriort.
  2. Prævertebral fascia: Dette lag ligger foran rygsøjlen og omgiver de prævertebrale muskler. Det er en del af det lag, der hjælper med at definere rummet foran rygsøjlen.
A.
Anteriore compartment:
  1. Muskler: Tibialis anterior, extensor hallucis longus, extensor digitorum longus, og peroneus tertius.
  2. Neurovaskulære strukturer: N. fibularis profundus og a. tibialis anterior.
B.
Laterale compartment:
  1. Muskler: Fibularis longus og fibularis brevis.
  2. Neurovaskulære strukturer: N. fibularis superficialis og a. fibularis.
C.
Dybt posteriore compartment:
  1. Muskler: Tibialis posterior, flexor hallucis longus, flexor digitorum longus, og popliteus.
  2. Neurovaskulære strukturer: N. tibialis, a. tibialis posterior, og fibularis-venerne.
D.
Superficielt posteriore compartment:
  1. Muskler: Gastrocnemius, soleus, og plantaris.
  2. Neurovaskulære strukturer: N. tibialis.
Disse fascialag og compartments spiller en vigtig rolle i kroppens funktion, da de bidrager til musklernes bevægelse, støtte, beskyttelse og transmission af muskelkraft samt sikrer optimal blod- og lymfecirkulation.
Kilde: https://en.wikipedia.org.
Kilde: https://radiopaedia.org.
Kilde: https://musculoskeletalkey.com.

De primære muskler i underbenet

Underbenets muskler kan opdeles i fire hovedgrupper baseret på deres placering og funktion: anteriore, laterale, superficielle posterior og dybe posterior. Her er en oversigt over de forskellige muskler i underbenet:
1.
Anteriore muskler (foran på underbenet):
  1. Tibialis anterior: Denne muskel er placeret på forsiden af underbenet og er ansvarlig for dorsalfleksion og inversion af foden.
  2. Extensor digitorum longus: Denne muskel hjælper med at strække tæerne og dorsalflektere foden.
  3. Extensor hallucis longus: Denne muskel strækker storetåen og hjælper også med dorsalfleksion af foden.
  4. Fibularis tertius (Peroneus tertius): Denne muskel assisterer i dorsalfleksion og eversion af foden.
2.
Laterale muskler (på ydersiden af underbenet):
  1. Fibularis longus (Peroneus longus): Denne muskel er vigtig for eversion og plantar fleksion af foden samt understøttelse af fodbuen.
  2. Fibularis brevis (Peroneus brevis): Denne muskel assisterer også med eversion og plantar fleksion af foden.
3.
Superficielle posterior muskler (på bagsiden af underbenet):
  1. Gastrocnemius: Denne muskel har to hoveder (mediale og laterale) og er hovedansvarlig for plantar fleksion af foden samt fleksion af knæet.
  2. Soleus: Denne muskel ligger dybere end gastrocnemius og hjælper også med plantar fleksion af foden.
  3. Plantaris: En lille muskel, som assisterer med plantar fleksion og fleksion af knæet.
4.
Dybe posterior muskler (på bagsiden af underbenet):
  1. Tibialis posterior: Denne muskel er vigtig for inversion og plantar fleksion af foden og understøttelse af fodbuen.
  2. Flexor digitorum longus: Denne muskel bøjer tæerne og hjælper med plantar fleksion af foden.
  3. Flexor hallucis longus: Denne muskel bøjer storetåen og hjælper med plantar fleksion af foden.
  4. Popliteus: En muskel, der hjælper med at "låse" knæet op fra fuld ekstension ved at rotere lårbenet lateralt på skinnebenet.

Knoglerne i underbent

Underbenet består af to primære knogler: skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula).
Skinnebenet (Tibia):
1.
Proksimale ende:
  1. Tibiaplatået (Tibial plateau): øverste del af skinnebenet, der danner led med lårbenet (femur).
  2. Mediale og laterale kondyl (Medial and lateral condyle): to fremspring, der støtter leddene i knæet.
  3. Tibiatuberositet (Tibial tuberosity): en knoglefremspring under knæet, hvor patellasenen hæfter.
2.
Skaftet:
  1. Corpus tibiae (Body of tibia): den lange del af knoglen.
3.
Distale ende:
  1. TibiaplatMediale malleol (Medial malleolus): den indre ankelknude, som er en del af ankelleddet.
Lægbenet (Fibula):
1.
Proksimale ende:
  1. Caput fibulae (Head of fibula): den øverste ende af lægbenet, der artikulerer med skinnebenet.
2.
Skaftet:
  1. Corpus fibulae (Body of fibula): den lange, slanke del af knoglen.
3.
Distale ende:
  1. Laterale malleol (Lateral malleolus): den ydre ankelknude, som også er en del af ankelleddet.

Behandling af smerter i underbenet ved at løsne fascia

Billedet viser et anatomi billede, der illustrerer smertefri tilstand i underbenet.
Ved behandling af smerter i underbenet tager jeg udgangspunkt i en omfattende holistisk strategi, der inkorporerer teknikker fra flere terapeutiske områder. Men behandlings metoden Myofascial Release løsner jeg stramt eller spændt fascia for at mindske smerte og forbedre bevægelsesfriheden. Jeg anvender også Holistic Somatic Coaching (en metode  jeg har opfundet) og sansemotoriske øvelser for at styrke underbenets funktion. Desuden benytter jeg Neuro-Linguistic Programming (NLP) og Protreptik for at finde frem til de psykiske stressfaktorer, der kan være de reelle årsager til smerten. Dette sikrer, at du får en dybdegående og holdbar bedring, der genopretter både komfort og funktion i underbenet