Har du smerter i albuen

Smerter er fortid: Opdag hvordan smerter i albuen kan behandles med moderne helbredelsesteknikker.
Indledning

Indledning

Slip af med smerter i albuen gennem unikke behandlingsmetoder, udviklet af blandt andre Tom Myers og Moshe Feldenkrais. Jeg har specialiseret mig i at finde og ikke mindst løse de grundlæggende årsager til smerte i kroppen med metoder som Myofascial Release, Functional Integration og Neuro-Linguistic Programming. Ved at fokusere på kroppens fascia, der er selve fundamentet for kroppens opbygning, stræber jeg efter at genetablere din krops balance og sikre langsigtede helbredelsesresultater.

Liste over smerter, der relaterer sig til albuen

Når vi ser på albuesmerter, kan disse variere betydeligt afhængigt af årsagen. Smerterne kan stamme fra en række forskellige tilstande, der påvirker albuen. Her er en liste over de mest almindelige typer af albuesmerter:
1.
Tennisalbue (lateral epikondylitis): En smertetilstand forårsaget af overbelastning af de muskler, der bruges til at strække håndleddet og fingrene. Tilstanden medfører smerter på ydersiden af albuen.
2.
Golfalbue (medial epikondylitis): Ligner tennisalbue, men smerten er lokaliseret på indersiden af albuen. Den skyldes overbelastning af de muskler, der bruges til at bøje fingrene og håndleddet.
3.
Albuebursitis: En inflammation af bursaen (slimsæk), en lille væskefyldt pude, der ligger over albueleddet. Tilstanden kan forårsage smerte og hævelse omkring albuen.
4.
Albuearthrose: Slidgigt i albueleddet, som kan medføre smerte, stivhed og nedsat bevægelsesomfang.
5.
Albueforstuvning: Skade på ledbåndene i albuen. Dette kan variere i sværhedsgrad og kan medføre smerte, hævelse og nedsat funktion.
6.
Cubital tunnel syndrom: En tilstand forårsaget af tryk eller strækning af ulnarnerven, som kan medføre smerter og føleforstyrrelser i albuen, underarmen, hånden og fingrene.
7.
Frakturer: Brud på knoglerne i albuen, kan skyldes fald, direkte slag eller andre skader. Dette medfører ofte akut smerte, hævelse og nedsat evne til at bevæge albuen.
8.
Olecranon bursitis: En specifik type bursitis, hvor inflammationen er lokaliseret til bursaen på albuenes bagside. Dette kan medføre en markant hævelse og smerte ved berøring.
9.
Distal biceps tendinitis: Inflammation i sene, der forbinder bicepsmusklen til underarmens knogle, kan forårsage smerte i albuen, især ved bevægelse.
Information

Smerter i albuen skyldes at fascia er spændt

Billedet viser et anatomibillede, hvor figuren har smerter i albuen.
Fascia (bindevævet) spiller en afgørende rolle i forbindelse med smerter i albuen, fordi det er et tredimensionelt netværk af bindevæv, der spreder sig gennem hele kroppen og omslutter hvert organ, blodkar, knogle, nervefiber og muskel. Dette netværk af væv giver ikke kun intern struktur, men indeholder også nerver, der gør det næsten lige så følsomt som huden. Når det udsættes for stress, , chok eller traumer strammer det op, hvilket kan begrænse mobiliteten og tilmed forårsage smerte.
Kilde: https://www.hopkinsmedicine.org.
Fascias sundhed er af afgørende betydning for vores generelle velbefindende og mobilitet. Når fascia er sund, er den glat, smidig og fleksibel. Livsstilsfaktorer som begrænset fysisk aktivitet, gentagne bevægelser, der udfordre visse dele af kroppen, traumer, skader eller kirurgi, kan forårsage, at fascia ''klomper sig sammen'' eller bliver ''tykkere'', klistret eller klæbrig, hvilket føre til begrænset mobilitet. Dette kan lede til udviklingen af hårde, ømme knuder i musklerne, kaldet triggerpunkter, der kan forårsage smerte under bevægelse eller når der trykkes på området​.
Kilde: https://www.hopkinsmedicine.org.

3 Cases: Helbredelse af smerter i albuen

1.
Case 1 - Smerter på grund af et fald: En klient, der havde haft vedvarende smerter i venstre albuen efter et fald under en vandretur, kom til klinikken. Klienten fortalte, at den traditionelle tilgang med hvile og medicin ikke havde bragt den ønskede lindring. Ved at anvende behandlingsmetoden Myofascial Release fik jeg løsnet op for den spændte fascia, der omgav albuen. Efter 3 behandlinger kunne klienten mærke en markant forbedring, ikke kun i den venstre albue, men i hele den venstre armens bevægelsesfrihed. Den havde det faktisk bedre end før uheldet. Derfor fik den højre også en behandling, så den kunne blive lige så smidig og ''frisk''.
2.
Case 2 - Violinisten: En professionel violinist, der oplevede smerter i albuen, formentlig som følge af overanstrengelse og gentagne bevægelser blev behandlet med behandlingsmetoden Funktionale Integration. Sammen fokuserede vi på at forbedre de uhensigtsmæssige indgroede musikalske bevægelsesmønstre. Det gjorde vi ved at ændre på den måde, hun sad på stolen, plus den måde hun satte bevægelsen af højre arm igen - altså selve impulsen til at sætte bevægelsen igang. Resultatet blev, at smerterne i albuen forsvandt, og hendes spil blev mere flydende og mindre belastende for kroppen.
3.
Case 3 - Atleten: Til en ung atlet, der led af albuesmerter på grund af intens træning, anvendte jeg en kombination af Sansemotorik for at genoprette kroppens naturlige balance og Neuro-Linguistic Programming for at adressere de mentale barrierer, der forhindrede fuld heling. Denne holistiske tilgang førte til, at atleten ikke blot kom sig over sine smerter, men også opnåede en større forståelse for sin krops signaler og behov.

Anatomien i albuen

De primære nerver i albuen

I albuen findes der flere vigtige nerver, der hver især spiller en vigtig rolle for funktionen af armen, hånden og fingrene. Disse nerver inkluderer:
1.
Ulnarisnerven (nervus ulnaris): Denne nerve løber på indersiden af albuen og er ansvarlig for følelsen i lillefingeren og den halve ringfinger, samt nogle af håndens muskler. Når ulnarisnerven kommer til skade eller bliver irriteret, kan det forårsage symptomer som følelsesløshed, prikken eller svaghed, en tilstand ofte refereret til som "kubitaltunnelsyndrom".
2.
Medianusnerven (nervus medianus): Den passerer gennem albuen og fortsætter ned i hånden. Den er afgørende for følelsen i tommelfingeren, pegefingeren, langfingeren og den halve ringfinger, samt nogle af håndens små muskler. Skade på medianusnerven kan føre til symptomer såsom følelsesløshed, prikken eller svaghed i hånden, kendt som "karpaltunnelsyndrom" når det opstår ved håndleddet.
3.
Radialisnerven (nervus radialis): Denne nerve løber ned langs bagsiden af armen og ind over albuen. Den er ansvarlig for at strække håndleddet og fingrene, samt for følelsen på bagsiden af hånden og fingrene. Skade på radialisnerven kan føre til "drop wrist", hvor personen har svært ved at løfte håndleddet op.
Disse nerver er afgørende for vores evne til at udføre finmotoriske opgaver og for vores følesans i armen, hånden og fingrene. Eventuelle skader eller negative tilstande, der påvirker disse nerver, kan have betydelige konsekvenser for håndens funktion og følelse. Derfor er en dyb forståelse af disse nervers anatomi og funktion essentiel for effektiv behandling og rehabilitering af albue- og håndrelaterede lidelser.
4.
Nervus musculocutaneus: er en væsentlig nerve inden for det perifere nervesystem, der spiller en central rolle i bevægelsen og følesansen i den øvre del af armen. Denne nerve er en gren af brachialplexus, der er et netværk af nerver, som forsyner armen, hånden, og skulderen med nervefibre. Nervus musculocutaneus har specifikke funktioner, der er essentielle for vores evne til at udføre daglige aktiviteter:
  1. Motorfunktion: Nervus musculocutaneus er primært ansvarlig for at innervere musklerne i den forreste del af overarmen, herunder biceps brachii, brachialis, og en del af musculus coracobrachialis. Disse muskler er afgørende for flexion af albueleddet og, i tilfældet med biceps brachii, også for supination af underarmen (det vil sige evnen til at dreje håndfladen opad).
  2. Sensorisk funktion: Efter at have innervet de ovennævnte muskler, fortsætter nervus musculocutaneus som den laterale kutane nerve i underarmen (nervus cutaneus antebrachii lateralis), hvor den forsyner huden på den laterale (tommelsiden) del af underarmen med sensoriske nervefibre. Dette giver os evnen til at opfatte berøring, smerte og temperaturændringer i dette område.
Skade på nervus musculocutaneus kan medføre svaghed eller lammelse af de muskler, den innerveter, hvilket kan føre til nedsat evne til at bøje albuen eller supinere underarmen. Det kan også medføre sensoriske ændringer eller tab af følesans på den laterale del af underarmen.

De primære fascialag i albuen

I albuen er fasciastrukturen kompleks og dækker forskellige lag. Som det er tilfældet alle andre steder i kroppen drejer det sig om superficial fascia og deep fascia. Disse lag spiller en afgørende rolle i støtte og bevægelse af albueleddet og de omkringliggende strukturer.
Superficial fascia i albuen består af to dele: et tykt, løst areolært bindevæv med markant regional variation af kollagen, fedtdepoter, elastiske og retikulære fibre indlejret i en blød grundsubstans. Dette lag fungerer som et vigtigt støtteelement ved at give elasticitet og støtte til huden og tillade bevægelse.
Deep fascia er tættere og omgiver muskler og sener, hvilket giver stærk støtte til strukturerne i albuen. Deep fascia er forbundet med underarmens ekstensormuskler og spiller en rolle i transmissionen af trækkræfter til albueleddet, især under aktiviteter, der involverer håndgreb.
Antebrachial fascia, eller det dybe fascia i underarmen, fortsætter opad med brachial fascia. Det er en tæt, membranøs kappe, som former en generel skede for musklerne i dette område. Det er fastgjort bagtil til olecranon og den dorsale kant af ulna og afgiver fra sin dybe overflade adskillige intermuskulære septa, som omslutter hver muskel separat. På visse områder, især nær håndleddet, fortykkes denne fascia og danner vigtige ligamenter som det volare og dorsale karpalligament, som spiller en vigtig rolle i håndleddets stabilitet og funktion.
Disse lag af fascia i albuen er afgørende for at forstå, hvordan spændinger og kræfter transmitteres gennem armen, samt for korrekt diagnose og behandling af albuerelaterede skader og lidelser.
Kilde: https://www.longdom.org.
Kilde: https://www.imaios.com.

De primære muskler i albuen

Musklerne i albuen arbejder sammen for at området kan foretage en række bevægelser, såsom fleksion, ekstension, pronation, og supination. Disse muskler kan kategoriseres baseret på deres primære funktioner og placering i forhold til albueleddet. Her er en oversigt over de vigtigste muskler involveret i albuefunktionen:
1.
Muskler, der medvirker til fleksion (bøjning) af albuen:
  1. Biceps brachii: Primært ansvarlig for fleksion af albueleddet samt supination af underarmen.
  2. Brachialis: En dybere muskel, der ligger under biceps brachii, og som primært medvirker til fleksion af albueleddet.
  3. Brachioradialis: Bidrager til fleksion af albueleddet, særligt ved midterpositioner af underarmens pronation og supination.
2.
Muskler, der medvirker til ekstension (strækning) af albuen:
  1. Triceps brachii: Hovedansvarlig for ekstension af albueleddet. Denne muskel har tre hoveder (den lange, mediale og laterale hoved), som alle bidrager til at strække albuen.
  2. Anconeus: En lille muskel, der ligger ved albueleddets yderside, og som hjælper med ekstension samt stabiliserer albueleddet.
3.
Muskler, der medvirker til pronation (indre rotation) og supination (ydre rotation) af underarmen:
  1. Pronator teres: Medvirker til pronation af underarmen, samt bidrager en smule til albuefleksion.
  2. Pronator quadratus: En dybere muskel, der bidrager til pronation af underarmen.
  3. Supinator: Ansvarlig for supination af underarmen, arbejder i modsætning til pronatormusklerne.
Disse muskler samarbejder for at udføre forskelige bevægelser. Det er vigtigt at forstå deres indbyrdes relation og funktion for at kunne løse eventuelle problemer eller smerte i albueområdet. Ved at arbejde med fascia, der omgiver disse muskler, kan man forbedre mobiliteten, reducere smerte og fremme heling i albueområdet. Dette understreger vigtigheden af en holistisk tilgang til behandling, hvor man ikke kun fokuserer på musklerne, men også på det omgivende bindevæv for at opnå optimal funktion og velvære.

Knoglerne i albuen

1.
Humerus (overarmsbenet): Dette er den ene knogle i overarmen, der strækker sig fra skulderen til albuen. I albuen danner den en del af leddet gennem sine nedre ledflader, som interagerer med de to knogler i underarmen.
2.
Ulna (albuebenet): Ulna er en af de to knogler i underarmen, og den er placeret på den side af armen, der vender mod kroppen, når armen er i en neutral position. I albueleddet er ulna ansvarlig for den hengivne bevægelse af bøjning og strækning gennem dens samspil med humerus.
3.
Radius (spolebenet): Radius er den anden knogle i underarmen, placeret på den side af armen, der vender væk fra kroppen, når armen er i en neutral position. I forbindelse med albueleddet bidrager radius primært til underarmens rotationsbevægelser, såsom at dreje håndfladen opad eller nedad.

Behandling af smerter ialbuen ved at løsne fascia

Billedet viser en klinik, hvor en klient modtager behandling af smerter i albuen.
Min behandlingsstrategi for smerter i albuen er forankret i et helhedsorienteret perspektiv, hvor jeg sammen med dig finder kilden til smerten. Specielt i de tilfælde, hvor smerten ikke er fysiske betinget, men er opstået ud af ''ingen ting'' eller tilsyneladende ''ingen ting''. Ved at anvende Myofascial Release, sigter jeg mod at afbalancere fascia, hvilket kan have en transformerende effekt på både smertelindring og heling. Med Functional Integration tilrettelægger jeg et forløb mod forbedrede bevægelsesmønstre, og med Neuro-Linguistic Programming samt Protreptik dykker vi sammen ned i de mentale og emotionelle aspekter af helingsrejsen. Denne omfattende tilgang sikrer, at behandlingen er finjusteret til dig og dine behov, hvilket fremmer den bedst mulige helingsproces.